Redaktionen gør status over 2010'ernes bedste udenlandske udgivelser: I vores første kapitel kreerer en levende hiphop-legende sit mest skizofrene og triumferende værk, en anden gør sin monumentale entré på den internationale scene, mens en Baltimore-duo i syvende omgang leverer drømmepop fra en helt anden verden.
Palace Winter og The William Blakes spillede to sene koncerter på Musik I Lejet, der dog ikke kom helt i mål. Mens det ene band fremstod for søvnige, så var det næste band næsten for overgearede og fjollede.
I en smuk og overrumplende dekadent performance fik Baby in Vain og dansekompagniet Corpus fra Den Kongelige Ballet skudt festivalen effektivt i gang.
Norske Hôy La indtog Rising med sin melankolske og drømmende musik. De sugede publikum til sig med en basbelagt koncert, hvor der i den grad var plads til de akustiske elementer. Rigtig mange følelser og overraskelser var på spil.
Århusianske Røgsignal breder sig ud og inviterer på en drømmerejse på Bodies - et dragende og horisontudvidende album.
Peter Sommer var i strålende humør og leverede en tilstedeværende koncert og levende koncert for et næsten lige så glad publikum.
Foals insisterede på at starte en fest og lykkedes da også til sidst med det.
The National er selve den her kreative middelklasse som de spiller til, spiller for og synger om. Deri ligger deres integritet. Ægtheden i hele projektet The National og derfor holder det. Derfor bliver de, om ikke bedre og bedre, så dog dybere og mere komplekse med tiden. Fordi de netop formår at udfordre deres egen integritet indenfor rammerne af hvem og hvad de er. Fordi de bare er de her kreative Brooklynbohemer. Indiearketyperne par excellence.
Der var fuld smæk på guitarudskejelserne, da Billy Corgan holdt hof med sit 90’er-nostalgiske show på Heartlands hovedscene.
The Raconteurs er tilbage. Det viste gruppen med et brag af en rockkoncert på Heartland Festival, hvor anarkisten Jack White brændte klart igennem.
Brexit-tristesse og regnvejr går naturligvis hånd i hånd. Det beviste Damon Albarn & kompagni på Heartland torsdag aften.
Astronaut bevæger sig i et miskmask af indie-genrer, men gør det både så stilsikkert og velspillet, at det er en fornøjelse at opleve live.
Med en koncert, de både bød på en sublim lydkulisse og en tour de force udi deres bagkatalog, fremstod sanfranciskanske Wooden Shjips i Loppens lavtloftede, tætpakkede lokale bedre på dansk grund, end de har gjort i næsten 10 år.
Yung er stadig unge, længselsfulde og energiske. Men de efterlod også Undertoners anmelder med en følelse af et band, der ikke rigtig har rykket sig.
Black Midi kom, så og sejrede ved deres koncert til Journey.rock i Pumpehuset. Det hypede britiske undergrundsband leverede i den grad varen.
Smukke sange på et retrofuturistisk album fra Naja Marie Aidt og Nikolaj Nørlund kredser om kærlighed, glæde og sorg. Det retrofuturistiske element giver indimellem albummet en smule slagside, men rykker ikke ved indtrykket af en ualmindeligt vellykket symbiose mellem tekster, arrangementer og fremførelse.
Denne uges fredagssinglr byder på hele tre vidt forskellige numre. Hajk sender dig på weekend med et lækkert popnummer, 4 Guys From The Future indbyder til et mere dystert univers og Blitzkrig skramler sig råbende igennem en stærk omgang melodisk rock.
Grimt og dansabelt og med en fuldstændig rablende, topløs Sebastian Murphy i forgrunden, triumferede svenske Viagra Boys i Lille Vega med en helt igennem vellykket indsats.
Aalborg-duoen Kogekunst byder indenfor til musikalsk legestue på deres debutalbum. Højskolesang og skramlede popsange er på menuen, men trods diversiteten lyder Sexede til tider lidt for tilfældig.
På The Love Coffins fuldlængde debut mangler der unægteligt noget af råheden fra bandets to foregående EP'er. Heldigvis er Cloudlands en særdeles moden og velafrundet plade, som både favner popmelodier og støjende rock.
