Ja, hvis der er ikke er andre, der gider, så må man jo selv tage handling. Derfor har Gina Birch, der var bassist i The Raincoats, lavet en dokumentar om sit band. The Raincoats var en usædvanlig postpunkgruppe, der startede i slut-70’erne og over tre album udviklede sig fra skramlet punk til sfærisk tribalpop. De skulle eftersigende have været stor inspirationskilde for mange bands, og især Kurt Cobain var erklæret fan. Fairytales: A Work in Progress bringer interviews med mange af de inspirerede samt live-optagelser, hvoraf meget af det ikke tidligere har været offentliggjort. Der vil bl.a. være interviews med Geoff Travis fra Rough Trade Records, Beth Ditto fra The Gossip, Peaches, Chicks on Speed, Sonic Youth og Andy Gill fra Gang of Four. Man kan se en trailer for filmen her.