Tag - tribal-pop

Nyheder

Fredagsvideo: Prince Rama: “Om Namo Shivaya”

Tag et ordentlig bid af din svømmefod og spring ned i Bennys Badekar, for nu bliver det syret. Prince Rama er selvfølgelig fra Brooklyn og selvfølgelig signet på Animal Collectives Paw Tracks-selskab, for de gør sig i den enormt populære psykedeliske, postrave-genre, hvor vildtfarende lyde får lov at fise rundt som neutroner om en kerne af tribale rytmer. Medlemmerne kommer oprindeligt fra et hare krishna-fællesskab i Florida, og det forklarer i høj grad den spirituelle, kosmiske tredje øje-tendens, der løber gennem deres video til nummeret “Om Namo Shivaya”, hvis titel naturligvis henviser til et af de stærkeste meditations-mantraer kendt for mennesket. Naturligvis. Deres tredje album, Shadow Temple udkommer 4. oktober på Paw Tracks. God weekend!

Plader

Slaraffenland: Sunshine EP

Sunshines kildrende stråler kaster ikke så mange indtryk af sig, som jungledrengene i Slaraffenlands tidligere udgivelser, men hvad gør det, når alt, man egentlig har brug for på en varm sommerdag, er et letfordøjeligt måltid og lidt glade trommer.

Plader

Born Ruffians: Red, Yellow and Blue

Energien fejler intet på Born Ruffians’ debutplade. Der er bare ikke megen dybde eller originalitet at spore i den udfarende trios alt for cirkulære melodiforløb, så Red, Yellow and Blue bliver i længden en trættende omgang at lægge ører til.

Plader

Animal Collective: Strawberry Jam

Strawberry Jam er tre skridt tilbage og et gigantisk hop fremad for Animal Collective. Kvartetten har ikke mistet deres fabelagtige popøre, og så har de fundet tilbage til tidligere albums digitalt støjende lyd. Det resulterer i et fan-pleasende album, der nok ikke lokker så mange nye til.