Tag - NorthSide Festival 2016

Den irske singer/songwriter stod for en af søndagens første koncerter, og det kan være en utaknemmelig opgave at vække et træt festivalpublikum på tredjedagen. Ville Damien Rice selv være i sløvt hyggehumør? Heldigvis ikke!

Den hypede australske DJ og producer Flume spillede en fin koncert, der sendte publikum videre til resten af aftenen med opvarmede dansefødder. Han havde dog den tidlige koncerttid imod sig og manglede den afgørende wow-faktor, der kunne løfte koncerten.

Tool-frontmanden Maynard James Keenan var på NorthSide med sit sideprojekt Puscifer, og med sig havde han en boksering, mexicanske wrestlers og ansigtsmasker. Desværre havde han glemt sin spændende musik og det fede sceneshow derhjemme.

NorthSide Festival 2016 står for døren. Tredagesfestivalen løber fra den 17.-19. juni, og Undertoner står selvfølgelig klar til at guide dig til den bedst mulige festivaloplevelse i det aarhusianske.