Gardens & Villa: s.t.

Der kan være flere grunde til, at Gardens & Villa ikke rigtigt bider sig fast i min bevidsthed. Først troede jeg egentlig, at det kunne have noget at gøre med den meget lyse og til tider lidt skingre vokal. Så troede jeg, at det måske var bassen og den dybe og tunge trommelyd, der gjorde det. Men problemet er i virkeligheden, at der simpelthen er for langt mellem snapsene. Og det er ærgerligt, når man godt kan lide snaps.

Det starter ellers meget godt med “Black Hills”. Et stille og roligt synth-beat, der kravler hen ad jorden for derefter at blive taget op, og der bliver lagt klokkespil på. Det lyder ret godt, og guitaren smyger sig op af det afdæmpede beat. Og så kommer den umiskendelige vokal, der sætter sit præg med sine skift fra meget tilbageholdende til meget pågående. Sådan fortsætter det i næsten fem minutter, og det er egentlig ganske fint. En god sang, der er nede i tempo, men alligevel har let ved at bevæge sig fremad.

Med det efterfølgende nummer, “Cruise Ship”, stopper vi dog desværre næsten helt op. Det er lige før, man er bange for, at sangen bare skal ende i ingenting. Der sker ikke meget. Et afslappet beat og så ellers derudaf, imens guitaren og vokalen kommer og går.

“Orange Blossom” er til gengæld ganske udmærket. Bassen lægger grundstenene til sangen, og der bliver slappet til den store guldmedalje. En smule frækt bliver det tilmed, når forsangeren finder sin fløjte frem og lader den blomstre i solstrålerne.

Men her stopper festen så desværre også næsten. Efter “Black Hills” og “Orange Blossom” bliver det simpelthen for dovent og tilbagelænet. Der er egentlig pep nok i sangene, men Gardens & Villa har ikke rigtig gidet anstrenge sig for, at der skulle ske det store. Dog er “Neon Dove”, der afslutter pladen, måske nok det bedste nummer på pladen overhovedet. Her er spansk guitar og en vokal, der ikke ligger så langt fremme i lydbilledet, og nogle synthflader, der stikker af, men dog alligevel ikke så meget, at det hele kommer ud af kontrol.

Gardens & Villa kan sagtens lave gode sange. Desværre er der bare ikke så mange af dem på deres debutplade. Der mangler lidt drive, for selvom jeg er en hund efter at være tilbagelænet og cool, er det dumt at køre med bremsen trukket.