Der er forår og tømmermænd i luften på SPOT Festival, da jeg en lørdag eftermiddag møder Tender Youth, lige oven på deres load-in til deres showcase på Headquarters. Kvartetten har kun godt og vel bestået deres studentereksamen, men har alligevel allerede en EP på bagen foruden dette års fuldlængdedebut In the Hand Of Broken Bonds, der blandt andet her på siden fik stor ros for bandets mod til at afprøve en bred vifte af stilmæssige og instrumentelle afkroge. Da jeg får mig parkeret på Musikhusets græsplæne bevæbnet med et par dåseøl sammen med gruppen, begynder en vis orange følelse dog at kalde. For selvom der stadig er et par måneder til, at Tender Youth skal spille på Roskilde Festivals First Days, er spændingen over, hvad man nok godt kan tillade sig at kalde for et karrierehøjdepunkt for et så ungt band, til at tage og føle på.
Med et så stort år for så ungt et band med både album-, SPOT- og ikke mindst Roskilde Festival-debut er der vel kun en ting, man kan starte med at spørge om: Er Tender Youth okay?
»Nu er vi. Vi var ikke okay i vinters. Vi er en bjørn, der er kommet ud af sin hule,« griner Gregor, hvorefter Vitus følger op om den lettede stemning, der er blandt bandet efter endelig at stå med et færdigt produkt efter halvandet både økonomiske og tidsmæssige hårde år med pladeindspilning: »Vi har haft det ret presset fra december med at få pladen klar, nogle meget hårde dage.«
Musik, der bliver voksen sammen med menneskene bag
Mange af sangene på In the Hands of Broken Bonds er nemlig startet som skitser, da Tender Youth stadig var i folkeskolealderen, og har fået lov til at til at udvikle sig med drengene.
»Det første materiale blev skrevet, da vi var femten-seksten år, så det har også være nødvendigt for os ligesom at kunne opdatere dem. Sangene er vokset sammen med os, vi lavede jo flere af dem inden vi lavede vores EP. Det er meget fedt at have den ude, for vi føler, at vi viser, hvor vi står som band lige nu,« fortæller Vitus.
Og der sker jo bare sindssygt meget med en, fra man er 15-16 år, til man når sine start 20’ere – en udvikling, der afspejles på debutpladen.
»Ja den her plade reflekterer processen i at lave albummet, da den tematiserer opvækst, både i et politisk aspekt og meget personlige ting såsom skilsmisse og sådan noget. Men det er en ide om, at verden åbner sig op for en på en anden måde, for når man er seksten-nitten år, sker der bare sygt meget, og det afspejles også i sangskrivningen,« fortæller Tobias og fortsætter: »Selvom teksterne er skrevet meget tidligt, har de også udviklet sig og ændret sig gennem tiden. Jeg kan godt lide at skrive metaforisk og arbejde med billedplan og realplan. Mange har måske svært ved at aflæse det. Så sådan et nummer som “Lust” er en fortælling, der er baseret på eventyret Den Lille Prins, men som også i overført betydning handler om at overvære ens forældres skilsmisse som barn.«
Musikalske nuancer på en ren tavle
Rent musikalsk er der også sket en udvikling. Hvad, der startede som et klassisk punk/rock band, har nemlig også udviklet sig til noget mere kompliceret rent musikalsk. Især Tender Youths tid på et musikgymnasium har introduceret en række klassiske instrumenter i bandets lydbillede. Shoegaze bliver også tit nævnt som en genre, bandet trækker på, men det mener Tender Youth selv, at de allerede har bevæget sig væk fra:
»Jeg tror mest, at shoegazen hører til på vores første EP. Der skulle det fylde mere livemæssigt, så det gav mening, når vi kun havde en guitar. Med den nye udgivelse har vi taget et godt skridt væk fra det.«
Støjen er nemlig trådt i baggrunden for mere nuancerede kompositioner, som især bandets strygernørd Vitus arbejder på i sin kælder, og som bandet også aspirerer på at tage med på scenen.
»Vi har prøvet at eksperimentere med forskellige instrumenter, for det var jo meget praktisk, da vi kun havde et instrument, guitaren, var vi lidt begrænsede, så det var naturligt at komme noget rumklang og støj på. Men nu her på SPOT har vi prøvet at give noget mere. I aften har vi vores ven med på trompet og keys for at skabe nogle af de elementer, der er på pladen,« forklarer han.
I det hele taget er det vigtigt for Tender Youth hele tiden at udvikle sig. Selvom punkens rå energi nok bliver ved med at være grundstenen for bandets musik, er det vigtig for drengene, at der er plads til at afsøge grænser og til at eksperimentere. Hvad vi kan forvente af Tender Youths lyd i fremtiden, kan de i hvert fald ikke løfte sløret for, kvartetten vil faktisk hellere nyde frugterne af deres anstrengelser med debuten lige nu:
»Jeg tror ikke rigtig, at vi har nogen retning for det næste nu, vi er ligesom på et clean sheet. Vi har nogle ideer, men det er ikke rigtig noget, vi er gået i gang med. Vi laver i hvert fald ikke det samme album igen,« siger Jonathan, og Tobias uddyber: »Vi har det meget dogmeagtig – vi vil hele tiden udvikle os. Der er ikke noget spændende i at lave det samme to gange, så jeg tror vi vil udfordre os selv endnu engang. Det har jo taget halvandet år at optage det her album, og det har udviklet sig meget i den periode. Der er mange ideer og eksperimenter, vi ikke har fuldført endnu, der bliver en del af det næste. Det handler jo bare om at komme ned i øveren.«
Et band fra barnsben med bred smag
Dansk postpunk havde lidt af en opblomstring i midt-10’erne, og de fleste af de bands, der bar bevægelsen, er efterhånden ved at være etablerede i undergrunden. Tender Youth står som en ung ø i det landskab, og personligt har jeg faktisk undret mig lidt over, hvorfor det lige præcis er den genre, kvartetten har kastet sig over.
»Vi føler os ikke som en del af den der bølge,« får Vitus hurtigt indskudt. Postpunken er nærmere noget, Tender Youth har fået med hjemmefra ifølge Gregor: »Vi lyttede en del til britisk 80’er punk tilbage, da vi begyndte at spille sammen, så det har været den lyd, vi kunne spille. Især I to drenge (red. Vitus og Jonathan) er vokset op med det hjemmefra, og så hægtede jeg mig lidt på.«
Tender Youth spiller nemlig ikke bare sammen. Det er et band, der er vokset op sammen, fortæller Vitus:
»Mig og Jonatan er tvillinger og vi har altid spillet sammen. Så mødte vi Tobias, da vi var ti år og begyndte at spille i band sammen, da vi var femten – sådan med alle klassikerne som “Smells Like Teen Spirit” . Det var lidt coverbandagtigt, og det har altid været rockmusik. I gymnasiet mødte vi så Gregor.«
Selvom bandet bekræfter min fordom om, at de har været til en del Iceage koncerter sammen, mener de ikke selv, at de er endnu et dansk bud på The Birthday Party. Rowland S. Howard og Bad Seeds tidlige plader som Your Funeral… My Trial har haft langt større indflydelse på bandet. Interessen ligger dog mest i at tage uventede referencer og sætte dem i en kontekst, der passer til Tender Youths lyd – noget de f.eks. gør med Björk ifølge Vitus:
»Björk er helt sikkert en af inspirationskilderne. Med Björk har strygerne en meget fed kontrast til resten af musikkens elektroniske beats. Det er det flotte mod det hårde, og det tror jeg også at vi har taget med os. Vi spiller ikke så flot, og det er også en del af det.«
Generelt tegner der sig et billede af et band med en mangeartet musiksmag, der også ligger og bobler under overfladen i teksterne.
»Jeg kommer fra et hiphop-miljø og har en bred inspirationsramme – meget lidt musik faktisk. Jeg skriver meget ud fra ord. På den måde kan sangskrivningen godt være meget dogmatisk med at finde et eller andet ord og binde det sammen med de følelser, jeg går med så vikle det ind i fortællingen omkring det ord,« fortæller Tobias.
På det her tidspunkt kommer jeg også til at stille spørgsmålet, »Hvis I var en drink, hvad ville det så være for en?« og Tender Youth ved præcis, hvilken drink de er:
»Dark’n’Stormy – sådan lidt spicy, men også lidt sød,« kommer det prompte fra Gregor, hvilket udvikler sig til en form for absurd aha-oplevelse og latter-udbrud. Tobias får også kækt tilføjet: »Måske en Gin Tonic på en fin dag med god monitorlyd.«
Roskilde-planer
Drinks til side, indtil videre har vi undgået elefanten i rummet: Tender Youths kommende Roskildekoncert. Glæder de sig mon?
»Puha, det er slet ikke fedt,« joker Gregor først. Efter at have grint lidt, følger Tobias med ydmyghed og ærefrygt op: »Ej – det er jo kæmpe. Vi er meget taknemmelige for muligheden, også når man ser, hvad der ellers er på programmet. De har jo taget en chance med os. Da de booker os, har vi jo kun 4 sange ude på en EP, så jeg tror vi føler en del ærefrygt også. Det er et stort pres, men vi er også klar på det.«
Bandets mission er helt klart både at bringe den rå punkenergi, de selv holder så meget af, op på scenen, men samtidig få de musikalske nuancer med. Derfor er der også både en trompetist og en keyboardist med på scenen, så lyden af debutpladen også kan nydes til fulde i live-regi.
»Opgaven bliver virkelig at matche festivalenergien. Men vi vil også vise, at vi er mere end det – altså at vi også har nuancer, og vi kan godt spille lavt, og at det kan være lige så fængende som at spille hurtigt,« fortæller Vitus. Det er nemlig vigtigt, at det ikke kun bliver et rockshow, der udspiller sig i festivalteltet, fortæller Tobias: »Folk skal ikke kun komme for at høre et klassisk rockset-up. Vi er ikke kun booket til at være rockband. Vi vil mere end det.«
Selvom Mørch-tvillingerne har været på Roskilde Festival med deres forældre siden den spæde alder af ti år, var sidste år første gang kvartetten sammen fik den fulde orange oplevelse. Særligt én koncert husker bandet:
»Vi har snakket lidt om Idles sidste år, der var vi allesammen sammen,« svarer Vitus, da jeg spørger til deres yndlingskoncert. Den rå energi ramte virkelig en nerve hos det unge band ifølge Gregor: »Når man i andet nummer laver den der “split the crowd into two” – okay, så er scenen sat.«
Bandets brede musiksmag afpejles også i hvad de selv skal se på dyrskuepladsen. Her nævnes alt fra Rosália til Kendrick Lamar, men yndlingsbookingen er nok ikke så overraskende, siger Tobias: »Hvis man hører vores musik, er det måske ikke så overraskende, at vi gerne vil se Black Country, New Road.«
I den forbindelse bliver jeg også nysgerrig på om Tender Youth har nogle musikalske guilty pleasures.
»Findes det?« Kommer det kækt fra Gregor, hvor Jonathan fortsætter: »Vi står ved “California Girls”, det er en fast tradition inden shows.« Det amerikanske pop-ikon er også lidt en Roskilde-bøn fra Tobias: »Katy Perry er altid pre-show ritual – hun er altid med os. Hun må gerne komme på Roskilde snart.«
Hvad der skal ske med musikken fremadrettet, er som sagt også en endnu uskrevet historie. Lige nu skal Tender Youth have lov til at hvile på laurbærrene og ud og spille noget følsom punk. På et tidspunkt skal de nok tilbage i øveren, og ja, starte fra hvor de slap siger Vitus:
»Forhåbentlig står vi et sted, hvor det er lidt udefinerbart, hvor vi kan blande og prøve ting af. Så må folk kunne lide det eller lade være.«
En ting kan Gregor røbe om fremtiden: »Der kommer måske til at være guitar på. Måske.«
Og med det lader jeg drengene komme ned og høre noget Katy Perry og siger tak og på gensyn på Roskilde Festival.
Tender Youth spiller på Gaia tirsdag den 27. juni klokken 17.00.
Tender Youth er: Gregor Workman, Jonathan Mørch, Tobias Bryld og Vitus Mørch.
