Nogle af 2009's raketter har været flotte og farverige og har lyst nattehimlen op, andre har været fusere eller ligegyldigt larmende. Ét stykke fyrværkeri er dog værd at huske. Det er de dugfriske indiepoppere Freelance Whales.
Plader
Robot Koch: Death Star Droid
Hvis du nogensinde har været i tvivl om dubsteppens gæld til hiphop, gør Robot Koch tvivlen til skamme og leverer en sveddryppende blanding af dubstep, hiphop og triphop. Der bliver både fældet en tåre og hevet i tågehornet uden at lave fodfejl af betydning.
Pharaohs: We’ve Tried Nothing and We’re All Out of Ideas EP
Pharaohs leverer velspillet, tight og total uinteressant powerpoppunk. Er man til det, er Pharaohs det britiske svar på Good Charlottes offspring.
Os Mutantes: Haih or Amortecedor
Det er en synd og skam, men Os Mutantes lever på ingen måde op til fordums psykedeliske storhed. En trist og kedelig affære.
Tyondai Braxton: Central Market
Musik er en ultimativ måde at kigge ind i nogens hjerne på. Tyondai Braxton har efter alt at dømme en stor hjerne. Om man bliver forbløffet, inspireret eller bare skidestresset over at høre på sådan noget larm, er op til den enkelte.
Heavy Trash: Midnight Soul Serenade
Musikken er skramlet, sumpet og lettere dekadent. Attituden er über-cool. Sat sammen er det ganske eksplosivt.
Puumaja: Meriselityksiä
Puumaja har udgivet en velspillet, men lidt uaktuel debut-cd, der i kraft af sit finske sprog og musikkens storladne dramatik er mystisk indadvendt. Under alle omstændigheder er Meriselityksiä hurtigt glemt.
V/A: Listen to Berlin
Ofrin, Popular Damage, Super 700 og Notic Nastic. Der er spændende musik på sampleren, men også en del kedelige indslag. Sammensætningen af meget ironisk ’gang i den’-electro og alvorstunge numre giver en forvirrende oplevelse.
Keith Canisius: Waves
Keith Canisius fra den danske dreampop-gruppe Rumskib er stadigvæk glad for solskin, rumklang, synths og MBV. Dette er endnu en bundsolid udgivelse, men det er ikke mange nye pastelfarver, der føjes til paletten.
Animal Collective: Fall Be Kind EP
Ep-opfølgeren til årets mest hypede plade er en fokuseret og indadvendt oplevelse, til trods for bassen, trommerne og lidt for glade fløjter. Animal Collective løber næppe tør for idéer i den nærmeste fremtid.
Russian Circles: Geneva
Verden lyder foruroligende nær undergangen på dette tredje Russian Circles-album. De spiller stadig en effektiv, instrumental og metallisk postrock, men der er føjet nye, grålige nuancer til apokalypsehymnerne.
Hymns from Nineveh: Uncomplicated Christmassongs EP
Hvert år udgives de samme gamle julesange på en dobbelt-cd, hvilket er fint, men til dig, der er træt af ”Last Christmas”, ”All I Want for Christmas is You” og ”Søren Banjomus” udgiver Hymns from Nineveh her et rigtig godt alternativ.
Affordable Hybrid: No Area, No Criminals
Affordable Hybrid leverer med deres andet album tempofyldte numre, der bevæger sig i grænselandet mellem punkrock, lo-fi rock og postpunk. Entusiasmen er glimrende, men det er også det mest bemærkelsesværdige ved pladen.
Real Estate: s.t.
Blogosfærens seneste stjerneskud hedder Real Estate. Det gør deres plade også. Det er pubertært, ubekymret og noget nær den ultimative strandtursplade.