Maxwell er tilbage. Stærkere end nogensinde sætter han punktummet for årtiets R&B-tendenser med sin første plade i otte år, der samtidig er et inciterende og elegant hovedværk inden for sin genre.
Plader
J Dilla: Jay Stay Paid
Et posthumt udgivet album med J Dilla viser igen nye sider af hans enorme talent for at skrue rytmer sammen, der både fænger og får én til at sige »What the fuck!«
Darker My Love: 2
Darker My Love leverer rock, der kræver dig i nuet, og som på paradoksal vis forsøger at fastholde den virkelighed, de flygter fra. En skæv faktor præger deres rockede toner, så de ender med at tilbyde en genrehybrid og flere lag, end man lige umiddelbart gennemskuer.
Lightning Dust: Infinite Light
Lightning Dust afprøver en masse indierockede retninger (og et Steinway-flygel) på sit nye album, men formår ikke at indløse potentialet. En skuffet anmelder rapporterer.
Black Moth Super Rainbow: Eating Us
Undertoner har sendt Martin Thimes på ferie med seneste udgivelse fra de amerikanske electropop-eksperimentører som soundtrack.
The Lonely Rat: s.t.
Hvad får man, hvis man stripper en punk- og rocksanger slash guitarist for sit band og de nurave-beats, der følger ham i bandet merci Miss Monroe? Følg efter Matteo Griziotti aka The Lonely Rat og find ud af det.
Reverend and the Makers: A French Kiss in the Chaos
Søger du efter prædikanter, der vil forvandle verden til et bedre sted? Vil du samtidig gerne høre de politiske budskaber tilsat dansabel indierock? Reverend and the Makers er leveringsdygtige i denne hybrid.
Almost Charlie: The Plural of Yes
Almost Charlie er en transatlantisk, Beatles-inspireret duo, der leverer et hæderligt udspil, hvor kun deres klichéer giver anledning til en løftet pegefinger.
Au Revoir Simone: Still Night, Still Light
Den kvindelige keyboardtrio Au Revoir Simone har en stor kærlighed til både synthesizere, gamle trommemaskiner, pigeværelsesdrømme og melankoli. Det tredje regulære album er mere sørgmodigt og indfrier gruppens potentiale.
The Cesarians: s.t.
The Cesarians åbner op for et paranoiafyldt univers, fyldt til randen med dystert marionetteater og depressive dissonanser – på et første udspil der ligger tættere på balkanmusik end regulær rock. Det er anderledes og ganske virkningsfuldt.
múm: Sing Along to Songs You Don’t Know
Der er sket ting og sager med múm. Ud over de velkendte poetiske og drømmende numre og en måske endnu mere IDM- og poptilgang til deres lydbillede, har de fundet det skæve smil frem.
Silver Gleaming Sound Machine: All Tomorrow’s Gardens
Århusianske Silver Gleaming Sound Maschine udgiver her seks numre, der viser, at de har, hvad der skal til for at skabe sig et navn på den danske – og senere måske den internationale – musikscene.
The Dead Weather: Horehound
»Come over here, pony!« råber The Kills-forsanger Alison Mosshart på Jack Whites nye garagerockede fritidsprojekt. Ja, ja, nu kommer jeg, kunne man passende svare. Her bydes nemlig på fremragende, klassisk rock’n’roll.
Rinôçérôse: Futurinô
Selvom Futurinô er femte udspil fra den franske duo Rinôçérôse, anmeldes de for første gang i Danmark. Om det er på grund af manglende kvalitet eller et rent uheld, er ikke til at sige, men Danmarks første bekendtskab med duoen er en blandet fornøjelse.