Der er højt til himlen, der er lavt til jorden, og der er plads til det hele på Love. Buen spændes vidt fra klassisk indierock til den ’nordiske’ lyd, hvor strygere og elektriske guitarer går hånd i hånd, og alt i alt ender det med at blive en ganske god plade.
Kursen er sat mod magtesløshed og fortvivlelse. En cocktail, der brændemærker de seriøst musikafhængige med et ekko af dimensioner, der bliver svært at efterleve.
Et mangehovedet monster, der svinger sig rundt i rockglæde. En simpel plade, der rykker rundt i røven. Eller forvirrende. Fits er det hele, og det er faktisk til pladens fordel.
Tredje Homesick Hank-udspil er dejligt at lytte til. Neonskiltet siger nordicana og skandinavisk melankoli. Det er ikke overdrevet trist, indelukket eller navlepillende, ej heller noget studie i jubelglade sange, og det er faktisk ikke så tosset endda.
Hvis du er glad for jazz, men også godt kan lide ukuleler, er der gode odds for, at du vil synes om Zee Avis debutplade. Selvom hendes udtryk ikke er dybt originalt, er det i dén grad personligt.
Som titlen varsler, er alt nyt på Jack Peñates andet album Everything Is New, der lyder af soul, pop, funk og rock i en spraglet og talentfuld – men desværre også noget ensformig – blanding.
Virkemidlerne er simple: skingre kantede vokaler, nedslagsbetonet bas og forvrænget guitar som negle mod en tavle. Der bliver ikke sparet på energien, hvilket er charmerende, men desværre er det for det meste melodiløst frem for melodiøst.
Bastilas selvbetitlede debutalbum er en noget fragmenteret sag, der byder på alt fra sigøjnerpunk til glad indiepop med et alternativt twist.
Florence Welch og hendes maskine er blevet rost og anerkendt markant i England. Forståeligt nok, for blandingen af indierock og -pop, tilsat soul for alle pengene, er fremragende.
Ikke meget har ændret sig på dette syvende studiealbum. Rancid fortsætter i samme tempo og med samme kritiske tilgang til bl.a. kultur, politik og religion. Hvis man er til rockede toner, punk-attitude og angreb på Guds eget land, vil dette album falde i god jord.
Of the Wand and the Moon-bagmand bevæger sig fra hovedprojektets dystre neofolk til en mildere, psykedelisk folk på debutalbum med nyt projekt.
James Yorkston vender tilbage til sine rødder med en række genindspilninger af numre fra tidligere tiders store folkemusikere. Trods sangenes enslydende opbygninger gør de gode historier og en fin instrumentering Folk Songs til en positiv oplevelse.
Slow Clubs debutalbum Yeah So er lidt som at høre Det Elektriske Barometer, efter man er blevet for gammel til det. Engang sødt, uskyldigt og mystisk. Nu plat, uoriginalt og ufrivilligt morsomt.
En lille plade på lidt over et kvarters spilletid er ikke meget materiale at skulle bedømme noget ud fra, og All Products Made Nices udspil er og bliver kun en formodning om, at der er noget i gære. Mere præcist end det bliver det desværre aldrig.
