Anna Järvinen lever på sit andet soloudspil op til alle fordomme om velskårne svenske popsange og melankolske skandinaver. Det er der alt i alt kommet en rigtig fin popplade ud af.
Plader
Eels: Hombre Lobo
Her har vi virkelig at gøre med et enten-eller-album. Skal der dømmes mål, eller sender man bolden til hjørne? Tja, det er jo en smagssag, men denne gang er Eels' garagerock efter min mening en anelse for gumpetung og tenderer det kedelige.
Obits: I Blame You
Hvis man kender Rick Froberg, man vide, at han for det meste har været et omvandrende kvalitetsstempel. Og Obits er også kvalitet, i høj grad, men desværre er energien brugt på lyd i stedet for virkelig gode sange. Tilbage er en omgang ufuldendt rock.
Sonic Youth: The Eternal
De fleste erfarer hurtigt, at det er de færreste fænomener, der varer for evigt, men en af Undertoners absolutte favoritter, Sonic Youth, har tilsyneladende en ambition om at bestride dén erfaring.
Forest & Crispian: Modest Sensation
Den svenske trio har i den grad ændret stil siden deres festlige og skizofrene debut. Efterfølgeren er anderledes afdæmpet og mere helstøbt. Med de mange inspirationskilder giver bandet os et musikunivers, der er orientalsk, melankolsk - og absolut betagende.
Torben Ulrich og Søren Kjærgaard: Suddenly, Sound: 21 songlines for piano, drainpipe, etc.
I en tid, hvor alt gerne skal kategoriseres som lyd og litteratur-symbioser, er det befriende, at flosklerne udvandes med dette kunstneriske pletskud i spændingsfeltet mellem at være ung og gammel, musikalsk og litterær. Hov, nu røg jeg sørme selv i fælden.
Maxïmo Park: Quicken the Heart
Synthen er blusset op, teksterne er patetiske, og melodierne er melodiske midt i al new wave-virakken. Maxïmo Parks tredje album har fået lidt mere af det hele, men de beholder sig selv og laver en fornøjelse ud af det.
Pterodactyl: Worldwild
Det er næppe tilfældigt, at Brooklyn-baserede Pterodactyl er opkaldt efter en enorm, behåret flyveøgle. Worldwild er lige så storslået, respektindgydende, majestætisk og slet og ret grim som sin navnebroder – og på mange måder lige så anakronistisk.
The Jesus & Mary Chain: The Power of Negative Thinking
Bokssættet med The Jesus & Mary Chain er ikke kun en boks med ekstra guf til fans, det er en informativ og smukt indpakket rundrejse i deres og livets store temaer. Sjældent er en rockmyte blevet præsenteret så smukt som på The Power of Negative Thinking.
DOOM: Born Like This
Daniel Dumile er endelig tilbage med en ny plade, og han er 'still dope'. Men man savner også overraskelsesmomenter og nye vinkler på de velkendte formler.
Grizzly Bear: Veckatimest
Grizzly Bear dykker på deres tredje album ned i et stille virvar af menneskeligt mørke og instrumentel kompleksitet. Det er en gribende, smuk og forførende oplevelse, der er blandt årets bedste.
Papercuts: You Can Have What You Want
Jason Quever er bestemt talentfuld, men hvis man virkelig kunne få, hvad man ville have, ville det bestemt ikke være You Can Have What You Want, der stod på ønskesedlen; dertil er det i sin helhed for kedelig en oplevelse.
Swan Lake: Enemy Mine
Swan Lake har med deres andet album, Enemy Mine, lavet et broget og glimtvist smukt album, der bevæger sig rundt blandt folk, rock og indierock, men aldrig rigtig finder sin plads.
Tosca: No Hassle
Det kan være farligt uden videre at stemple en plade som værende skidt eller enfoldig. Måske har man ikke givet musikken den rette mulighed for at udfolde sig. I dette tilfælde føler jeg mig dog mere end overbevist: Der er ikke meget at komme efter på No Hassle.