Det belgiske band aMute disker op med dyster, patosfyldt postfolk iblandet electronica, på en plade der svinger fra det kedeligt forældede til det fremragende fremsynede.
Plader
Mr. Lif: I Heard It Today
I Heard It Today er en fremragende politisk, kritisk hiphopplade med stof til eftertanke og ekstremt gode og varierede produktioner. Hvad mere kan man forlange?
The Bird and the Bee: Ray Guns Are Not Just the Future
The Bird and the Bee er noget så sjældent som retro-futurister. Forvirret? Det er der ingen grund til at være, for bag en 'stylish' facade gemmer et helt og aldeles lettilgængeligt indiepop-sukkerchok sig.
Mulatu Astatke & the Heliocentrics: Inspiration Information 3
Mulatu Astatke & the Heliocentrics er så omklamrende funky, at det næsten er for meget for en melodielskende nordbo. Det sværmer med beats og brudstykker af noget virkelig godt, men det bliver aldrig helt fængende nok.
The Broken Family Band: Please and Thank You
Den engelske kvartet The Broken Family Band udsender sit syvende album. Er dette vejen mod det endelige gennembrud? Næppe, men der lurer positive elementer blandt de mange almindeligheder.
The Maccabees: Wall of Arms
The Maccabees har bevæget sig væk fra deres bløde, indiepoppede lydbillede og over i et dybere, mørkere og mere reflekterende univers.
Official Secrets Act: Understanding Electricity
Official Secrets Act er det nyeste skud på stammen inden for teatralsk, engelsk indie/prog-souldødspop. I hjemlandet er de blevet hypet vinteren over; tre singler har de udgivet til udelt begejstring for den engelske musikpresse. Her er debutalbummet.
Atmosphere: God Loves Ugly
Et af Atmospheres bedste album, God Loves Ugly, er blevet genudgivet og hurra for det. Albummet er nemlig fremragende, især fordi Atmosphere på fængende vis formår at udstille livets skyggesider.
Venice: Sober
Københavner-kvartetten smider et debutalbum på gaden, der viser adspredelse, rytmik og rockede toner. Albummet føres frem med en karismatisk forsanger i front og et veldrejet musikalsk samspil, der lægger en solid grund for forventningerne til bandets fremtid.
Placebo: Battle for the Sun
Placebo træder for alvor ind i det poprockede univers med brugen af symfonielementer, men bibeholder (heldigvis) stadig deres høje tempo og aggressive guitarlyd.
Snake & Jet’s Amazing Bullit Band: Peace Boat
Anden skive fra Snake & Jet’s Amazing Bullit Band er – som navnet og tidligere meritter antyder – en farverig, boblende og kaotisk oplevelse. Siden debuten er der tilføjet masser af vokal, men derudover er der sgu ikke sket så meget.
When Saints Go Machine: Ten Makes a Face
Basix møder Speen United? Vokalharmonier møder elektronik? Tja. When Saints Go Machine har helt deres eget udtryk, og det kan de sagtens være bekendt. Det er småt med musikalsk ukrudt, og i disse miljømæssige tider er det helt rart at slippe for at bruge Roundup.
Antifilm: IO
Lyden er som gjort af flere guitarers parstemninger. Små stop i tiden og så: klimaks. Endnu et klimaks. Og så tilbage til scratch. Kan næsten ikke få nok af det. Et narkotikum så vanedannede at selv William S. Burroughs kunne finde på at falde i igen.
Pink Mountaintops: Outside Love
På Outside Love er der ret højt til loftet. Det er storladent, men det er okay, for sangene er – trods en masse rumklang – dejligt nærværende. Derfor er pladen også et af denne sommers sikre lydspor.