Plader

Plader

Beta Satan: Girls

De tidligere medlemmer af Tiger Tunes brager ud i en flok dansable og fængende sange i krydsfeltet mellem højstemt hardrock og dansabel electro. Girls syder af energi og ironi, så man skal være i et bestemt humør, før man begiver sig ud i dansen.

Plader

Fuck Buttons: Street Horrrsing

Engelske Fuck Buttons debutalbum er et semisadistisk samleje. Fristende og sprudlende melodier bliver voldtaget af hårdtslående noise. Med et steady beat og pirrende drillerier henføres lytteren i en 50 minutter lang orgastisk ekstase. Seks sveddryppende U'er.

Plader

The Verve: Forth

"Kiss and make up". Det må være overskriften på det gendannede band The Verves fjerde udspil, der via sin enkle titel varsler et eller andet. Hvad det så end er, må stå i det uvisse, for selv om bandet ser fremad, så lyder The Verve umiskendeligt, som de altid har gjort, og det er både skidt og kanel.

Plader

Agata and Me: Overnite EP

Agata and Me leverer afdæmpede og yderst smukke stemninger på Overnite EP. Deres fornemt afdæmpede indierock maler så lyriske billeder, at det er svært ikke at blive inspireret til at give noget igen.

Plader

Ecce ancilla Domini vs. Kloster: Stillat min själ

Stillat min själ er en lille perle, som måske ikke bibringer særlig mange nye og originale idéer, men til gengæld bringer stilhed i sjælen. Med utroligt stærke melodier og en sjældent set intimitet giver svenske Ecce ancilla Domini og danske Kloster deres bud på nye, kristne sange. Igen: Her er ro at finde.

Plader

Music for Modern Man: s.t.

Ham fra Private og Superheroes, der ikke er Thomas Troelsen, hedder Asger Tarpgaard. Han viser nu, at han også kan selv og har lavet et både dansabelt og genreforvirret album under navnet Music For Modern Man. Med gæster fra Oh No Ono, Private, Figurines og mange flere er der godt gang i musikmikset til den moderne mand.

Plader

The Disciplines: Smoking Kills

Norske Briskeby uden sangerinden, men med Posies-guitarist og -sanger Ken Stringfellow i front? Det er en virkelig god idé, for resultatet er en sexet rockplade. Ikke mere. Men definitivt heller ikke mindre.

Plader

Peter Broderick: Float

Peter Broderick er i starten af tyverne, men hans beherskelse af klaver og strygeres evne til at påvirke følelserne er imponerende hans alder taget i betragtning. På sit nyeste album har han komponeret de fineste melodier, men det er, som om han upersonligt mimer hele genren.

Plader

David Vandervelde: Waiting for the Sunrise

Velspillet opfølger til debuten af talentet David Vandervelde, som har skabt en tidløs plade i hulrummet mellem alt. country og glamrock. Man bliver konstant henrykt over, hvordan han forvandler selv de mest kedsommelige melodier til store oplevelser ved hjælp af sin fortryllende vokal.

Plader

Daniel Lanois: Here Is What Is

80'ernes producerikon og manden bag nogle af de største kunstneriske popalbums i nyere tid har med Here Is What Is valgt at efterfølge 2003-succesen Shine med en ordentlig omgang tom luft, lommefilosofiske samtaler og svævende pedalsteelguitarsovs.

Plader

Bodies of Water: A Certain Feeling

A Certain Feeling vinder ved nærmere bekendtskab. Kombinationen af det let folkede indie-udtryk, de udstrakte korarrangementer og de mange små genrefusioner hæver udgivelsen over ligegyldigheden. Egentlig mangler pladen bare lidt karakter - lidt mere af det, der skiller den ud fra resten.