Med simple, velvalgte virkemidler har First Floor Power lavet endnu et fremragende indiepopalbum. Også uden Jenny Wilson forstår First Floor Power at lave fængende sange. Enkelte svage passager ændrer ikke på, at Don't Back Down! er rigtig fint.
Plader
Dengue Fever: Venus on Earth
Nok er fem af de seks medlemmer pæreamerikanske, men det er det ikke-amerikanske, der dominerer Venus on Earth. Bandets hovedinspiration samt forsangerinde er nemlig fra Cambodja. Og når cambodjansk pop møder psych, kan det være overraskende vellykket.
The Accidental: There Were Wolves
Med 11 mere eller mindre melankolske skovfolksange fanger The Accidental stemningen af varme sommernætter på deres debutplade, There Were Wolves. Med vokalharmonier, tørre loops, strygere og akustisk guitar har The Accidental lavet et lille mesterværk.
d_rradio: s.t.
Nordøstengland er et trist sted, og Newcastle er et af tristessens epicentre. De ting er vist nogenlunde alment kendte, men skal man dømme efter electronica-trioen d_rradio, er deres hjemby lys, let og luftig. Gruppens velkomponerede debutalbum er behageligt, men visse steder lige vel fodslæbende.
Virak: Threads
Danske Virak er taget på opdagelserejse i slowcore, dreampop og postrock. Med sig på turen er bl.a. medlemmer af Under Byen og Slaraffenland. Men på trods af det sympatiske projekt og de talentfulde folk bliver rejsen som helhed lidt for ufarlig og pæn.
Frightened Rabbit: The Midnight Organ Fight
På sin anden plade, The Midnight Organ Fight, imponerer skotske Frightened Rabbit med en række pulserende og medrivende folkrock-numre. De danner rammen om et tekstunivers, der kredser om et forlist kærlighedsforhold, og som bliver fremført med en stærk autenticitet.
M83: Saturdays=Youth
Det seneste M83-udspil er en rigtig fin forårsplade. Opløftende og lys i sit udtryk, men også skrøbelig. Præcis som en forårsforelskelse. Men lytter man for meget til den, bliver den en smule kvalmende og går fra at lyde som Romeo og Julie til at minde om et Danielle Steel-drama.
Animal Collective: Water Curses
Animal Collective fortsætter deres lange udgivelsesrække med ep'en Water Curses. En ep, der minder om deres seneste album, Strawberry Jam, men som samtidig peger fremad. Fremad mod stranden en midsommeraften, mod kalypso og mod en genfødsel af legesygheden.
The Last Shadow Puppets: The Age of the Understatement
Arctic Monkeys hovedmand Alex Turner har med sin ven Miles Kane taget et frikvarter under navnet The Last Shadow Puppets. Med dette Scott Walker-inspirerede sideprojekt har de begået en plade, der i al sin strygerindsmurthed ikke formår at skabe dybde og nødvendighed i de sædvanen tro gode sange.
Merz: Moi et mon camion
Flotte akustiske arrangementer, en sublim vokal og et utal af finesser holder tingene fornemt sammen på et rigtig indbydende og appellerende indiepopalbum, der leger med de traditionelle strukturer og former, uden at det går ud over lyttevenligheden.
Konrad Korabiewski: Stateless
Dansk-polske Konrad Korabiewski har med Stateless lavet et godt, elektronisk debutalbum, der mest appellerer folk med åbne ører og forkærlighed for fine dystre klange. Manglen på rød tråd skinner dog for meget igennem.
Sun Kil Moon: April
Kvalitet frem for kvantitet? Eller omvendt? April har begge dele og er et album, der kræver sin lytter. Mark Kozelek og hans sammensvorne fylder helt op til randen med lige dele melankoli og iørefaldende melodier.
Darc Mind: Symptomatic of a Greater Ill
Bitches, booties og bling – glem det! Det her er hiphop skåret over den gamle læst. Et simpelt beat – hurtigt eller tungt og langsomt – og et simpelt sample bygger den musikalske motorvej, rimene kan ræse af sted på. Prøv så at se, om du kan følge med i de hæsblæsende rim.
The Racounteurs: Consolers of the Lonely
Andet album fra Jack Whites sideprojekt indeholder nogle af de bedste sange, White Stripes-frontmanden nogen sinde har udgivet. Uheldigvis indeholder det også nogle af de værste – og sidstnævnte er klart i overtal.