Undertoner har modtaget post fra Kloster. Han fortæller, at han har overgivet sig til sin tro. Og at han har det ok. Seneste plade fra danske Kloster er en bevægende og fængslende kærlighedserklæring til noget så umoderne som Gud. Læs, hvad vi har skrevet til Mikael R. Andreasen, der står bag udgivelsen.
På sit nye album har The Tremolo Beer Gut smurt et ekstra tykt lag pomade i håret og sat cowboyhatten godt på skrå. De hårde surf-cowboys viser, at de er og bliver Danmarks musikalske svar på en hyperventilerende Ennio Morricone: seje, stilede og frem for alt skidesjove.
Nederen. Der er ingen burleske lårklask at hente, når Christian H. Sötemann udfolder sin tyske, eksistentielle eremitmusik. Cryptic Scenery er skyggefuldt, ensomt og tomt, men samtidig gådefuldt og opløftende under den yderligere nedtrykkende påmindelse om, at det tydeligvis kunne være langt værre.
Amerikanske Scott Reithermans debutalbum er en fin samling småskramlede indiepopsange dedikeret til kærligheden i dens mest jordnære form. Der er ingen mirakler på albummet, men hvis man går ud og bliver forårsforelsket, vil Moonbeams være alletiders soundtrack.
Debutpladen fra Los Campesinos! byder på en utrættelig omgang tweepop, som stensikkert vil fylde sommerens dansegulve. Det er en plade, som giver sved på panden, men variation er en mangelvare, og bandet kører fast i deres eget afgrænsede univers, så lytteren mister også hurtigt pusten.
Engelske Hot Chips tredje album byder på krøllet, skæv og idérig electropop, der burde kunne tilfredsstille selv de mest kræsne lyttere. Desværre har bandet ikke helt styr på det med balladerne.
Bradford Cox er nok mest kendt som den karismatiske og meget tynde forsanger i det eksperimentelle art rock-band Deerhunter. Nu er han klar med soloprojektet Atlas Sound, som byder på en yderst unik, intens og behagelig ambient-oplevelse. Et album, der er kandidat til at være et af 2008’s bedste.
Et pletskud og tre fusere gør intet indiepop-mesterværk. Og et pletskud og tre fusere er lige netop, hvad svenske Slowmotion Clubs ep Tiny Dots har at byde på. Ergo er Tiny Dots intet mesterværk.
I sammenhæng med den sidste udgave af Radiohuset Rocker på Rosenørns Allé opførte Under Byen en koncert i samspil med DR RadioUnderholdningsOrkesteret. Det kom der en lille, men smuk ep ud af.
70'er-retro-rock-rytterne Black Mountain er tilbage med endnu et riffelskende album til forkyndere og elskere af alt, hvad der smager af stonerpsych og hjerneudfordrende oplevelser. Men der er kommet en større renhed og mindre buldren over produktet denne gang, der dog på ingen måde er skuret fri for mørke.
Klaustrofobisk og tungsindig amerikansk indierock a la The Arcade Fire – bare ikke helt så godt. Der er lidt for meget homogen repetition over Le Loups debutalbum og ikke tilstrækkeligt med gode sange.
Eleanoora Rosenholm er et finsk indiepopband. Men helt så let er det ikke, for under den enkle overflade gemmer Vainajan Muotokuva på mere. Det hele virker lyst og godt, men det er, som om der stikker noget under. Der er noget uldent ved det hele, og derfor bliver man ved med at vende tilbage til den.
Undergangshumør. Der er intet nyt under atomvinterens blodfattige solskive. Med The Seven Mile Journeys anden fuldlængde præsenteres vi for dansk postrock af den sorte skole. Et sympatisk, men identitetsløst bekendtskab.
Solen giver genskin i de store 60’er-briller, og tøjet siger det hele: retro-coolness. Men på trods af coveret er Kelley Stoltz ikke nogen showman. I stedet bruger han kræfterne på det gode og gedigne håndværk, og Circular Sounds er en anonym, men mesterlig retro-perle.
