Den lettere omtågede og mumlende canadier Hayden Desser skriver smukke sange, der for det meste bruger det akustiske som musisk platform. Der sniger sig en enkelt elektrisk guitar ind hist og pist, men det er de lavmælte og intime sange, der løfter pladen op over middelmådigheden.
Royal Trux uden en håndfuld vokaler og Neil Hagerty – eller et nyt og særegent projekt? Jennifer Herrema, den ene halvdel af hedengangne Royal Trux, har åbenlyst besvær med at bestemme en retning for sit nye projekt.
En særegen blanding af sløv, dansabel og underspillet excentrisk artpop. Kan du lide at danse til tonerne af noget, der også fordrer et højtryk i tankevirksomheden? I så fald skal du tage med op på hustagene og mærke vindens sus.
Enhver Replacements-relateret dag er en lykkens dag! Med otte års forsinkelse har vi endelig fået debutalbummet med det tidligere Replacements-medlem Tommy Stinson og hans band, Perfect. Det er en hårdtslående og stærk plade, der dog ikke helt når de samme højder som andre af Stinsons udspil.
Med samme producer og en lang række af de samme medvirkende som på Broken Social Scenes You Forgot It in People fra 2003 er det naturligt, at Apostle of Hustles debutalbum lyder meget af det samme. Men albummet er faktisk bedst, hvor det lyder anderledes og dermed af sig selv.
Opfølgeren til den fine No Such Place er et dejligt bekendtskab, hvor Jim White blander utallige musikgenrer sammen med sit mystiske og poetiske tekstunivers. Det er svært ikke at lade sig rive med.
De 11 stemningsfyldte og lavmælte sange fra den skotske sanger og hans fremragende band er endnu et godt bevis på, at man sagtens kan lave den svære plade nummer to - og slippe godt fra det.
Vi går frostgraderne og den faldende sne i møde i selskab med Special Forces. Et værk der sammenblander ambient, electronica og shoegazer. Når det er bedst, er det som små englebasser med vinger, der synger ned fra himlen. Julian Fanes debutplade lover godt for et nyudklækket talent.
Ordet ’rodebutik’ slår ikke rigtigt til, når man skal beskrive Chicks on Speeds nyeste udspil. Der er blevet skruet ned for electro-clash’en og skruet op for alt andet. Resultatet er langt hen ad vejen vellykket.
The Detroit Cobras søger tilbage til rockens rødder med en festlig og medrivende samling covers fra 50’ernes rock’n’roll og rhythm’n’blues. Gruppen spiller ganske vist kun andres numre, men er betydeligt bedre og langt mere cool end den slags kopiorkestre, der hærger de danske spillesteder.
Det fine pladeselskab Asthmatic Kitty formår endnu engang at udgive en lille perle af et album, der rummer elementer af country, avant-folk og indiepop. En på mange måder sær og mærkværdig cocktail, men den smager fantastisk.
Året 2004 er næsten gået. Det er endnu en gang blevet tid til at tælle kortene op, sortere skidt fra kanel, skille fårene fra bukkene og vurdere, hvilke plader der rigtigt rykkede i det forgangne år.
Intelligent og poppet lo-fi electronica blandes grundigt med feministiske og samfundskritiske budskaber til en velfungerende helhed af den berlinske pigetrio Rhythm King and Her Friends.
Animal Collective går på Sung Tongs sine helt egne veje, som er brolagt med eklektisk børnefolk af den larmende, udfordrende og alligevel poppede slags. Og endnu en gang lyder Animal Collective ikke som andre end sig selv.
