Det andet album fra London-bandet, Sorry, er desværre en småkedelig affære. Dog med enkelte lysende elementer, som har potentiale til at være meget mere end det endelige slutprodukt.
Plader
Dune Messiah: Privileged
Dune Messiah synger med Privileged døren ind til et melankolsk crooner-rum fyldt med blæsere, latinklingende percussion og blåtonede tekster. Resultatet er en eklektisk produktion med inspiration fra især 90’ernes store alt-rock fortællere, men i længden også en lidt monoton melodiside.
Trader: Their Best Work So Far
Trader leverer en stærk kombination af larmende guitarpassager og fængende melodier. Lyden er en smule endimensionel, og de glemmer til tider deres kant, men den stærke sangskrivning sikrer i sidste ende albummets succes.
Kosmos Trio: Brev til en ven
Kosmos Trio har på debutpladen ikke helt fundet frem til deres egen lyd. Det fungerer for dem, når de holder det minimalistisk og nordisk, men i for mange tilfælde bliver sangene overdramatiske eller decideret uvedkommende.
Björk: Fossora
At være avantgardekunster forpligter, og islandske Björk gør sjældent noget halvt. Det tiende album Fossora er både rasende komplekst, usandsynligt smukt og musikalsk krævende.
Alex G – God Save The Animals
Selvom de 13 farverige sange på God Save The Animals kredser om store religiøse temaer, har Alex G sandsynligvis ikke fundet Gud, men han har fundet noget større: Håb.
Gilla Band: Most Normal
Dublin-kvartetten vender på Most Normal tilbage til et mere guitardrevent udgangspunkt, der er smurt ind i angstanfald, mentale nedbrud og paranoia – og som ultimativt resulterer i gruppens bedste udspil til dato.
Mamaleek: Diner Coffee
De anonyme brødre i californiske Mamaleek har på deres seneste udgivelse hevet endnu flere venner med ned på dineren. Der favnes bredere i de nye, polerede rammer, og det klæder heldigvis det samlede udtryk.
City of Caterpillar: Mystic Sisters
Efter 20 år under radaren er skramz-mestrene City of Caterpillar tilbage med album nummer to. Produktionen er mere klar, og skrigene er mindre strubetorterende, men Mystic Sisters er støjende intens, arrig og inderligt stemningsfuld.
Yeah Yeah Yeahs: Cool It Down
De larmende indierockere har fundet en ny og mere elektropoppet hylde på pladen Cool it down, der udkommer efter ni års stilhed fra bandet. Desværre dækker larmen mest over træge melodier og et iltfattigt tekstunivers, og den savner en del af Yeah Yeah Yeahs' ellers så karakteristiske kækhed.
Jockstrap: I Love You Jennifer B
Jockstraps legesyge og farverige tilgang til popmusik er en af årets større musikalske fornøjelser.
Crack Cloud: Tough Baby
Crack Cloud lykkedes med deres mission om at bruge kunst og kreativitet som en vej til opdagelse og forståelse på deres fængende og finurlige andet albumudspil. Al vrede og uretfærdighed kan muligvis danses væk til Tough Babys kreative blanding af alt fra art-punk til RnB.
Iceage: Shake the Feeling – Outtakes & Rarities 2015-2021
Iceages opsamlingsplade er et godt bevis på, hvor dygtigt og spændende et band de er. Der er punksmadder, snirklede melodier, gedigen rock og interessante overraskelser. Desværre er der også gravet sange op fra arkiverne, som ikke har så meget at bidrage med.
Morten Schantz Trio: Passenger
Den seneste udgivelse fra jazzpianisten Morten Schantz er fyldt med både livlige melodier og overskudsramt improvisation, samtidig med at albummet skriver sig ind i en stolt skandinavisk jazztradition. Enkelte kompositioner og bassen læner sig dog lidt for meget tilbage på bagsædet.