På sin nye EP Ties udforsker den danske eksperimentalkunstner Alto Aria venskabet i alle sine mange former. Det er der kommet en meget smuk og vemodig plade ud af, der dog halter på tekst og tematik.
Plader
Music By Idiots: Tiden lyver
Tiden lyver er en meget opfindsom og idérig første plade fra københavnske Music By Idiots. Her finder man både støjende guitarer, klagende lydflader og tekster skrevet fra en voksen mands perspektiv. Men man finder også en vis ujævnhed.
Syl: Alt godt
Punkbandet Syl har med Alt Godt leveret en hastig og forvirret debutplade, der godt havde tålt at lagre lidt længere. Den har sine lysglimt, og håbløs er den ikke, men der er stadig et stykke vej endnu for de unge københavnere.
Gullo Gullo: Pipe the Mane
Eksperimental-metalbandet Gullo Gullo fra den københavnske undergrund forkaster stadig alt hvad der hedder traditionelle genrerammer. Desværre er de gode idéer uklare, og pladen er så ensartet, at der ikke rigtig er store højdepunkter at få øje på.
Tettix Hexer: Aero
Aero understreger, hvor alsidig Tettix Hexer er i både lyd og materie. I stedet for gentage sig selv udforsker den eksperimenterende elektroniske musiker helt nye sider af soloprojektet - det er utroligt modigt og indikerer, hvor endeløst meget mere vi kan forvente os af Tettix Hexer i fremtiden.
Poptones: Between Darkness and Daylight
Poptones' debutalbum er et brutalt, postrocket indblik ind i hele det menneskelige spektrum af grimme og ubehagelige følelser.
Okay Kaya: SAP
Norsk-amerikanske Kaya Wilkins har udgivet sit tredje album under aliasset Okay Kaya, og det er et veldrejet kuriøsitetskabinet af drømmende selvudleveringer og uforudsigelig popmusik. At lytte til SAP føles som at dykke ned i en underbevidsthed, hvor mønstre og melodier synes at opstå ud af den blå, tomme luft.
Christine & the Queens: Redcar les adorables étoiles (prologue)
I skikkelse af den maskuline persona Redcar er Christine & the Queens tilbage med et lidt rodet følelsesepos, der låner toner fra både 80'er funk, blues og arabiske skalaer. Den ellers karakteristiske og mundrette elektropop er, med andre ord, gået fløjten.
Dumb: Pray 4 Tomorrow
Dumb har på plade nummer tre ikke ændret vildt på opskriften, og menuen står stadigvæk på energisk slackerpunkrock med kantede, catchy melodier og en stor skefuld guitarfeedback – også selvom Pray 4 Tomorrow sagtens kunne have været 10-15 minutter kortere.
Visitor Kane: At Issue
Visitor Kane er tilbage efter tre års stilhed, med et nyt album, der svælger i velkomponeret americana og countryrock-nostalgi, mens der håbløst spejdes efter håb og nye horisonter.
Sleep Party People: Heap of Ashes
På Sleep Party Peoples sjette album bevæger projektets mastermind, Brian Batz, sig ud i et radikalt anderledes og mere introspektivt lydunivers. Og selvom der stadig er plads til forbedringer, når det kommer til netop denne musikalske tilgang, så er Heap of Ashes et stærkt eksempel på en super erfaren og kreativ kunstner med mere på hjerte end nogensinde før.
Svaneborg Kardyb: Over Tage
Svaneborg Kardybs nyeste album både udvikler og forandrer duoens lyd, der nu er mere stemningsmættet end melodisk. Over Tage er en vinterlig moderne jazzplade, der med organisk synth og sanseligt trommespil slår fast, at Svaneborg Kardyb er blandt de ypperste inden for genren i Danmark.
Horse Lords: Comradely Objects
De Baltimore-baserede prog-rockere Horse Lords er aktuelle med et nyt, math-jazzet album Comradely Objects. Gruppens tekniske begavede og eklektiske påfund formår at være alt fra vellydende til enerverende - og hvem ved, måske er Comradely Objects soundtracket til din næste skak-aften eller udflugt til dit lokale galleri for samtidskunst?
Dry Cleaning: Stumpwork
Til tonerne af en skrabet, små-jazzet post-punk balancerer Dry Cleaning på en knivsæg mellem monotoni og følelse. Alt sammen holdt i spænd af forsanger Florence Shaws spoken word rablerier om oddere, Antarktis og stjålne tablets. Det er galt og genialt.