Den 9. januar ville Daniel Dumile være fyldt 50 år. Men manden, som de fleste bedst kender som MF DOOM, forlod denne verden i oktober 2020. Tilbage efterlader han sig et univers af krøllede rim, antihelte og superskurke, som ingen hverken før eller efter har formået at efterligne.
Tag - Madlib
2010’ernes bedste udenlandske plader: 20-11
Redaktionen gør status over 2010’ernes bedste udenlandske udgivelser: Mållinjen er i sigte, men først skal vi lige runde blandt andet Frank Oceans r&b-nybrud, Kevin Shields m. venners længe ventede comeback og Kevin Parkers både første og andet skridt på vejen mod at blive årtiets essentielle rocknavn.
Freddie Gibbs & Madlib: Piñata
Freddie Gibbs og produceren Madlib kører Piñata sikkert i hus, men kun glimtvis opstår de magiske momenter.
Ny ep fra Madlib og Freddie Gibbs
Hør titelnummeret fra producerveteranen og den opkommende rappers nye projekt
Ny ep fra Onra
Nyt fra den franske producer.
Se ny video fra Georgia Ann Muldrow
Den amerikanske soulsanger, musiker og producer Georgia Ann Muldrow er klar med ny video som optakt til sit collaboration-album med superproduceren Madlib.
Madlib giver koncert i Danmark
Så er der godt nyt til alle hiphopelskere. Den 3. juni lægger amerikanske Otis Jackson, Jr., aka Madlib, vejen forbi København, når han sammen med J-Rocc, dupstepguruen Kode 9 og Kalaf fra Bureka Som Sistema giver koncert i Korsgadehallen på Nørrebro. Madlib er oprindelig fra den californiske by Oxnard, der ligger cirka 60 kilometer nord for Los Angeles. Her dannede han i 1990 rapgruppen Lootpack sammen med to af sine venner. De udgav i 1999 albummet Soundpieces: Da Antidote, der var produceret af Madlib, og som hurtigt etablerede ham som en af den alternative hiphops mest spændende og originale talenter, hvis særkende er en abstrakt, til tider sumpet lyd indeholdende diverse obskure soul- og jazzsamples. Siden har Madlib udgivet og produceret en lind strøm af musik. Han har bl.a. udgivet et par fabelagtige soloalbums under dæknavnet Quasimoto samt produceret for så prominente navne son DOOM, Mos Def og Erykah Badu. Senest har Madlib produceret Guilty Simpsons stærke OJ Simpson. Så hvis man er hiphopnørd, eller bare sporadisk hiphoplytter, er koncerten i Korsgadehallen simpelthen et must-see.
Ny fragmenteret magi fra Madvillain
Da drømmeholdet MF Doom og Madlib, nogle af de mest originale hiphophoveder i branchen, gik sammen om at lave et album under navnet Madvillain, var der dømt mesterværk fra dag ét. Uden tvivl et af årtiets bedste album. Nu har de to stukket hovederne sammen igen for at lave en opfølger, og det kan jo kun give svedige hænder og forventningsfuld bæven. Der er hverken udgivelsesdato eller titel endnu, men det skulle være sikkert, at både Mos Def og Dave Sitek fra TV on the Radio bidrager på albummet. I sidste uge på East Village Radio’s Fat Beats Live Show spillede DJ J.Rocc nogle bidder fra albummet, der kun får pulsen til at stige. De kan høres her:
Madlib the Beat Kondukta: WLIB AM: King of the Wigflip
Selvom teksterne ikke altid er lige interessante, er det her uden tvivl hiphoppens creme de la creme. Som Guilty Simpson rapper på "Blow the Horn on ’Em": »I’m in my own league«. Det er Madlib i sandhed også. Og det er en fornøjelse at lytte til.
Madlib udgiver hyldest til J Dilla
Madlib udgiver hyldest-album til J Dilla Har du nogensinde hørt om J Dilla? Hvis du kan svare nej til det her spørgsmål, interesserer du dig højst sandsynligt ikke for hiphop, for siden produceren og rapperen J Dilla aka Jay Dee i 2006 døde i for tidlig en alder, er det svært at komme gennem en hiphop-koncert uden at høre et shout out til J Dilla. Det er bestemt også fortjent, for han bragte nogle friske ideer ind på scenen og hele den opblomstrende Detroit-scene bygger på det fundament, han lagde med sin gruppe Slum Village. Derfor virker det indlysende, at hans gode ven, og samarbejdspartner på det fantastiske Jaylib-album, nu laver et hyldest-album kun dedikeret til J Dilla. Det sker i Madlibs Beat Conducta-serie, som sidste gang tog udgangspunkt i en indisk pladesamling. Nu har han så slugt lyden fra J Dillas Donuts-album og har sammen med J. Rocc skabt en velfortjent hyldest til den afdøde rytmemager. Selv om albummet først udkommer 28. oktober i fysisk form, kan man allerede nu via Stones Throws’ Online Store købe det i en lækker 320 kbps-lydkvalitet. Det er dog næppe hyldesten, der afslutter alle hyldester.