For et band, hvis omfattende lydunivers fortjener krystalklare rammer, var de udendørs omgivelser langt fra til Værkets fordel, da den københavnske progrocksekstet ellesr gjorde sit for at bevise, hvorfor de er et af de mest forfriskende tilføjelser til den danske rockscene i mange år.
Bisse leverede en hæsblæsende koncert med få virkemidler. Her var intet børnekor. Her var ingen fiskenet. Bare en umenneskelig energi og tilstedeværelse.
Sort Sol tog ingen chancer og bragede velkendt rock i hovedet på en proppet, fadølsslugende Red Stage. Det var godt, men meget sikkert.
Richard Ashcroft fik det perfekte tidspunkt til sine storladne, melankolske hymner, der smukt lagde solen i seng i horisonten. Når det var bedst, var det lige præcis det, Frank Ocean-koncerten ikke var: Samlende.
Der var håb om en nostalgisk genoplivning af 90'ernes grunge-inspirerede rock, da amerikanske The Afghan Whigs gæstede NorthSide. Men det var ikke den vej, det erfarne band valgte at gå.
I et regnfuldt Ådalen lagde Peter Sommer med band ud med en rå og rocket, skøn start. Men koncertens mange genfortolkninger af Sommers sange endte med at føles som skønne, spildte kræfter.
Anmeldelserne er tikket ind fra Primavera Sound i Barcelona, men inden vi lukker for festivalen for denne gang, er der nogle koncerter, som fortjener også at blive nævnt – fra det ringe til det ypperlige.
En solid koncertoplevelse blev det til, da 22-årige Archy Marshall alias King Krule lukkede Primavera Sound. Den unge østlondoner beviste først og fremmest, at han stadig har en masse på hjerte – og at hans fremtid stadig er blændende lys.
Den svenske duo er klar med et dystert cover af Abbas "Lay All Your Love on Me".
Dunkel kloakrock møder 80’er-fantasi og rå kærlighed på den canadiske trios sjette studiealbum.
Lad os danse på Loppen. Lad os træde nærmere. Den stille dans, den vilde dans og en tur tilbage i tiden. Fribytterdrømme dansede med publikum og indtog Loppen med selvtillid og overskud.
Flying Microtonal Banana er vaniljen i King Gizzard & the Lizard Wizards tricolore-is. Pladen, der er australiernes første af fem i 2017, præges af mangel på musikalsk diversitet, og spørgsmålet er, om bandet er ved at løbe tør for kreative kræfter.
I en vanvidsrus danser The PowPow sig helt til grænsen for nedbruddet i deres postkærestesorgs-univers, hvor den insisterende synthlyd bærer dem op, så festen kan fortsætte.
Med en farvepalet af pop-elementer, lo-fi-lyd og to guitarer skaber Communions lydtapetet til et teenagerum, i et parallelt univers, hvor man kan holde i hånd med den man elsker.
Peter Sommer genbesøgte køterrocken på sit hovedværk, Til rotterne, til kragerne, til hundene, til en albumkoncert, der gav plads til talrige anekdoter om numrene samt en rundtur i Sommers bagkatalog og en forsmag på hans nyeste karakter: Optimisten.
Det canadiske band har udviklet sig fra Women til Viet Cong til Preoccupations og dermed gennemgået flere udviklingsfaser af artrock og postpunk, som kulminerede live i Pumpehuset mandag aften.
Med Head Carrier er Pixies tilbage i form. Sådan en slags grundform, uden de store spurter indlagt. Begynd ej her.
Den amerikanske singer/songwriter rykker op i scenestørrelse, hver gang hun gæster Danmark. Nu indtog hun DR Koncerthusets Studie 2. En imponerende vokal, stærkt albummateriale og vellykkede countryrocknumre kunne desværre ikke helt opveje en noget søvnig koncert med stenansigter på scenen.
Rap/rock-supergruppen Prophets of Rage formår at skabe nye lydudtryk gennem den nye vokalsammensætning med medlemmer fra Public Enemy og Cypress Hill, mens den instrumentale side stort set udgøres af Rage Against the Machine. Lyden fra især sidstnævnte er meget genkendelig i den nye konstellation, og det trækker kreativitetsniveauet lidt ned.
Efter en meget mærkelig begivenhed og tilhørende aflyst koncert efter halvandet nummer i Aarhus aftenen før, var det noget spændende, om Placebo kunne få bedre hul på deres 20 års jubilæumsturné næste aften i København.
