Menneskets lunger har afgørende indflydelse på vores overlevelse. Holder de op med at virke, eller nedsættes deres funktionsdygtighed, hæmmer det vores evne til at præstere fysisk. Pludselig kan det at spise eller gå op ad en trappe blive en uoverskuelig kraftpræstation. Vi bruger også udtrykket ’at miste pusten’, hvis man oplever noget ekstremt ubehageligt eller overraskende.
Størstedelen af numrene på Lungs berører i udstrakt grad den/t mistede pust, som Florence Welch oplevede i kølvandet på et kærestebrud, der dog viste sig at blive helet igen. Således er det lyriske output på Lungs præget af mere eller mindre negative udladninger, der har en vis tendens til at komme op til overfladen og blive ekspliciteret i forbindelse med et kærestebrud. F.eks. synger hun på “I’m Not Calling You a Liar”: »I’m not calling you a liar / just don’t lie to me / I’m not calling you a thief / just don’t steal from me / I’m not calling you a ghost / stop haunting me / I love you so much / I’m gonna let you / kill me.«
Det er råt for usødet, og det er sunget med en helt formidabelt forførende stemme, der trækker ganske markant på soul – og som heldigvis gør det nemt at leve sig ind i hendes univers og følelser. For der er ingen tvivl om, at albummets tematiske sider er hørt før, og det kunne være blevet en anelse ensformigt, hvis det ikke netop var for et meget varieret lydbillede. F.eks. giver et nummer som “Rabbit Heart (Raise It Up)” med dets drømmende, storladne syng med-pop associationer til Bat for Lashes, mens de komplekse popstrukturer i “Howl” minder om Kate Bush.
Derudover tjener det også pladens sag, at vinklerne på bruddet ikke kun går gennem et medlidenhedsperspektiv. Der er også varme sider af kærligheden at spore i et nummer som “Drumming Song”, der handler om at være rundt på gulvet af forelskelse, men de mørke sider får bestemt også plads, f.eks. raseri og konflikt i “Kiss with a Fist” og vel nærmest ondskab i “Girl with One Eye”, hvor Welch synger: »I said, hey, girl with one eye / get your filthy fingers out of my pie / I said, hey, girl with one eye / I’ll cut your little heart out cause you made me cry.«
Trods intensiteten tager Lungs desværre ikke pusten fra mig – dertil er pladens temaer for velkendte og hørt for mange gange før. Men Welch skal have kredit for sin nysgerrige og kreative tilgang og præsentation af det velkendte, og det var lige netop i de overraskende lydskift, at min vejrtræknings tempo blev øget. Florence and the Machine gør det velkendte en tjeneste ved at pakke det ind i varierede pop- og rockstrukturer, og dét gør Lungs til en udtryksfuld, charmerende og rigtig god oplevelse, der vil pynte i de fleste indierock-samlinger.
