Hov, lige et øjeblik. Der er lige et beat på vej... Hudson Mohawkes Butter har ifølge Per Vers lavet 2009's bedste album.
Undertoner har bedt Per Vers om at dele lidt af det bedste, han har lagt ører til, med vores kære læsere. Det har han sagt ja til og giver her et bud på, ja, lidt af det, der gjorde ham lidt gladere end glad – hiphop-wise – i 2009. Der er lidt til det audiovisuelle Youtube-gen, lidt til det gen, der bare holder af lyd, og så et album at bruge sparepengene på, hvis man skulle have lidt til overs efter udsalget. Og vi kan godt love, at der er lææækre beats hele vejen. Enough of the talking: Op med attituden, på med beatet og så ruller vi…
Per Vers favoritvideoer på Youtube i 2009
5. Q-Tip: “Renaissance Rap” & “Move”
Den var så også på min top-10 for 2008, men bare for at fejre, at der er ting, der holder mere end 14 dage, inkluderer jeg den her. Det er min fest, så jeg kan tude, hvis jeg vil. Og Tip får lov til en dobbeltdate, fordi “Renaissance Rap” slet ikke er et selvstændigt nummer på pladen, men er en forlængelse af “Move”. Begge er instrueret af Rik Cordero, der har lavet onde sager for 50 Cent og Roots, blandt mange andre. Og jo, jeg indrømmer, at jeg røg i fælden og troede “Move” var optaget fra en VHS (jævnfør hi-fi-skiltet og lousy billedkvalitet), men den ligger på Universal/Motowns officielle Youtube-kanal, så det var bare 80’er-throwback-humor. Se også “Gettin’ Up”-videoen fra samme album (The Renaissance), hvor lækkermås-stilnougatikon Tip sporter nørdebriller, vaskebjørnshue og knickers.
4. Brother Ali: “Us”
Us er årets mest gennemførte rap-album – måske bortset fra Mos Def – og denne teaser med titelnummeret gjorde, at jeg glædede mig rigtig meget. Brother Ali på Rust i februar blir’ meget, meget varmt.
3. Foreign Beggars & Noisia: “Contact”
Engelsk energi!!!
2. K-os: “I Wish I Knew Natalie Portman”
Fuldstændig fantastisk nummer, der ikke minder om ret meget andet – og fantastisk titel.
1. BET Hiphop Awards “BET Cypher feat. Mos Def, Black Thought & Eminem”
Hvis gåsehud er en målestok, så er dette en klar nummer 1 – den sort-hvide grafitti-æstetik, rappernes energi og en reminder her i vores overproducerede tid, om at rap i sin essens kan koges ned til trommer og snak.
Bonus-inklusion: Julian Smith: “Techno Jeep”
Årets tracks – uden billedside
3. Chauffeur: “Soles of Fire”
Faldt over det i går (det var den 14. januar, red.), og det er det nummer, der roterer lige nu, hvor jeg sidder og skriver… det skal med!
2. Mos Def feat. Slick Rick: “Auditorium”
Min yndlings-mikrofonist i 1999 (debutalbum: Black on Both Sides, 10 ud af 10) teamer op med min yndlings-mikrofonist i 89, da jeg lige havde fundet ud af, at der var noget, der hed rap (debutalbum: The Adventures of Slick Rick, 11 ud af 10) over et topbeat med ond bund fra Madlib. The Ecstatic-albummet var et kæmpe comeback for Mos, som jeg synes har noget helt unikt, men mest har lavet en masse halvrøvet lort siden sin debut og Black Star-pladen.
1. Jay Electronica – Exhibit C
Årets nummer. Det er tidløst, Just Blaze er min favoritproducer, og hvor er det bare godt, han har teamet op med Jay Electronica… der næsten kun kan skuffe på en hel plade efter dette. Det er meget sjældent, at et nummer har en rewind-faktor høj nok til ca. 50 spilninger på to dage. Og at det gir mig lyst til at lære teksten udenad og rappe det på offentlig gade og vej, inklusive håndtegn.
Per Vers’ bedste album i 2009
Hudson Mohawke: Butter
Hvis jeg skulle vælge én producer i hele verden, jeg skulle lave en hel plade med, skulle det være Hudson Mohawke. Konstant overraskende, han har virkelig sin helt sin egen ting kørende. Det er en kæmpe styrke, når musik er svær at rubricere. Jeg kan kun anbefale alle at give Butter et lyt og prøve at beskrive det… Jeg tror i hvert fald ikke, jeg kan denne sene nattetime. Jeg blev gjort opmærksom på ham af Simon Muschinsky (When The Saints Go Machine), der spillede Polkadot Blues-ep’en for mig sidste år, og jeg har været hooked lige siden.
