Pladebranchen er en omskifteligt størrelse i disse tider. Det er efterhånden femten år siden, at fildelingstjenester som Napster indvarslede den digitale musikrevolution og under stor dramatik punkterede branchens etablerede forretningsmodel. Resultatet blev, som bekendt, at datidens dominerende musikmedie, cd’en, begyndte dens lange vandring ud i kulden, og siden har man ofte haft indtryk af en branche på gyngende grund.
Selvom download- og streamingtjenester siden har gjort deres indtog på markedet har det langt fra løst alle branchens problemer, og der hersker på mange måder stadig stor usikkerhed om fremtiden. På den positive side er selve musikkulturen sundere end nogensinde og appetitten på musik blandt forbrugerne har sandsynligvis aldrig været større. Flere mindre pladeselskaber befinder sig da tilsyneladende også udmærket i dette klima, og hverken herhjemme eller udenlands skorter det på udgivelser af høj kvalitet.
Undertoner har mødt en række uafhængige, danske pladeselskaber for at høre om, hvordan de navigerer i dagens musikbranche og gør sig bemærket i det enorme udvalg af musik, der slås om forbrugernes opmærksomhed og købekraft. Første gang møder vi københavnske Echo Out Records.
_______________________________________________________________________
I Københavns Nordvest-kvarter blandt anonyme industribygninger ligger Echo Out Cph. Records. Pladeselskabet og dets tilhørende lydstudier har ligget der siden 2007, hvor det blev grundlagt af en gruppe kunstnere, som havde fundet deres helt egen niche i det danske hiphop-landskab.
Echo Out startede som et politisk pladeselskab, hvis udgivelser primært var inspireret af hip hop fra den amerikanske østkyst. Med årene er det politiske dog blevet mere nedtonet og det musikalske output mere varieret. Stilistisk spænder udgivelserne i dag fra Tudsegammelts støvede swing-beats til Dialektens boom bap rap og Dødssejlerens sørøverblues.
Selskabets oprindelige ånd er dog forblevet intakt, hvilket afspejler sig i, at Echo Out stadig drives kollektivt af de selvsamme artister, som skaber musikken. Der er blot blevet flere af dem med tiden og kollektivet tæller i dag både rappere, musikere og producere.
Med et støt stigende antal pladeudgivelser og mixtapes er Echo Out et af den danske undergrunds mest stabile garanter for alternativ hiphop af høj kvalitet. Vi fangede Lars Sand og Martin Jørgensen fra Echo Out-teamet til en snak om at navigere som independent label i et stadigt skiftende musiklandskab, og om hvordan man forbliver synlig og relevant i en branche med mere konkurrence end nogensinde før.
Hvordan opstod ideen til selskabet?
MARTIN: Det startede som en ide jeg fik med Dixone og Kværn fra M-Cnatet. Vi ville gerne samle nogle folk og lave kollektiv. Dix faldt fra efter forholdsvis kort tid og kastede sig over andre ting, men så kom der lige så stille flere på holdet.
Musikalsk dyrkede vi klart den East Coast-mæssige del af hiphoppen, det mere hardcore, melankolske univers. Udover de musikalske fællestræk, startede vi også ud som et decideret politisk pladeselskab. Grundtanken var, at der skulle være nogle politiske holdninger og værdier. Måske skulle alt sammen ikke være slagsange, men at det havde hjertet et vist sted. I dag er det dog blevet til meget andet. Nu er det ikke alle kunstnerne, der nødvendigvis har en politisk agenda. Nogle har, andre har ikke.
LARS: Dem, der samledes herude i 2007 repræsenterede også en hel specifik genre inden for dansk rap. Det var en genre, der ikke blev udtrykt andre steder i undergrunden på det niveau. Vi er tit blevet kaldt “Hippiehop”, og det synes vi egentlig er en udmærket betegnelse. Vi prøver at holde fast i, at det er en gren af dansk rap, man gerne må høre kommer herude fra. Selvom det lyder af alt muligt forskelligt, og der er alle mulige udtryk, skal man gerne kunne høre at det stammer herfra.
Hvordan er det med ejerskab osv?
MARTIN:Vi er et anpartselskab, hvor alle Echo Out-medlemmerne sidder i bestyrelsen.
Så der er tale om et egentligt kollektiv?
MARTIN: Ja, men derudover er der også nogle som er tilknyttede, som ikke er medejere, men bare udøvende kunstnere som vi udgiver. Nogle af dem har tidligere været med i bestyrelsen, men har f.eks på grund af manglende tid valgt at gå ud. Det er en skiftende ting, man kan være med i, hvis man har lyst og overskud.
Hvordan kommer der nye artister til Echo Out?
MARTIN: Vi får tilsendt visse ting af folk, der gerne vil samarbejde med os, hvilket vi selvfølgelig lytter til og tager fat i, hvis det er interessant, men som udgangspunkt udgiver vi ikke folk udefra. Hvis det er, så lukker vi nogen ind i folden og abejder med dem med henblik på en udgivelse. Men det er mere eller mindre tilfældigt, og der er langt mellem snapsene før en artist passer ind i fællesskabet og vores måde at gøre tingene på.
LARS: Det er vigtigt, at man passer ind personlighedsmæssigt. Echo Out bliver kørt af fællesskabet, så det er vigtigt, at vi har noget sammen. Jeg har været tilknyttet siden 2007, men blev først udgivet i 2010. Det er noget med at komme ind, og hvis det så fungerer personligt og musikalsk, så kigger man på det.
Mener I stadig pladeselskaber har relevans idag?
MARTIN: De store selskaber har nok til en vis grad udspillet deres rolle. De ville for eksempel ikke kunne hjælpe os med det store. De kan selvfølgelig åbne nogle døre, men det ville formentlig også indebære, at vi skulle gå på kompromis, f.eks med vores politiske overbevisning og være mere hitorienterede, og det har vi aldrig været interesseret i. Vi er et lille selskab, hvor den ene plade tjener til den anden, så det er ikke noget, vi spinder guld på. Vi har ingen ambitioner om at blive rige, men det giver os til gengæld mulighed for at være kompromisløse.
For os handler det om at få musik ud og hjælpe hinanden med at lave musik. Alle herude har et eller andet de ikke kan, som de skal herud for at hente. Så vi bruger fællesskabet til at lave musik og få det ud.
Hvad synes I om den øvrige danske urban-scene i øjeblikket?
LARS: Den tid som Echo Out har eksisteret, er der er sket sindssygt meget. Da vi lavede de første ting, var der mange der sagde til os, at den del af hiphoppen, vi lavede, kendte de ikke. I dag er bundniveuaet blevet meget højere. Folk er sindssygt dygtige. Der er mange flere, der rapper, og mange der er dygtige til det, hvilket bare er fedt. Der var blandt andet den der grime-bølge for et par år siden, hvor der virkelig skete noget.
Vi følte, at vi gik fra at være nogle af de eneste i den danske hiphop undergrund, der var offensive og produktive til at være en dråbe i et hav. Til gengæld tror jeg, at det har fået os til at kigge meget indad. I løbet af det sidste par år har vi virkelig fundet ud af, at det er det rigtige, vi laver. Selvom der sker alle mulige forandringer, så har vi stadig holdt ved og gør det på den måde, vi synes er fedt og holdt venskabet og musikken intakt.
Hvordan finder man som mindre, uafhængigt pladeselskab frem til sin fanbase i dag?
MARTIN: Det er svært i dag at finde ud af præcis, hvor mange der lytter med. Vi har en lang tradition for at lave koncerter på Christiania, på Loppen og Operaen, hvor vi har haft stor succes med at tiltrække en masse folk. Det er i hvert i fald en af måderne, vi når vores målgruppe på. Men vi har ikke en særlig strategi for at nå vores fans.
LARS: Vi prøver som alle andre at bruge Facebook, Instagram, Twitter osv., men vi har svært ved at afgøre om vores fanbase stopper ved de likes, vi har, eller om der også er alle mulige andre, eller om alle der liker egentlig rigtig ved, hvem vi er osv. Det er sindssygt svært at navigere i. Men vi ved, at der er en masse grupper herfra, der har mange faste fans. For os betyder det også mest, at vi står stærkt på denne her base. Det behøves ikke nødvendigvis altid at stå helt lysende klart, at musikken kommer herudefra.
Næste udgivelse fra Echo Out-lejren er albummet “Turen ned ad trappen” af rapperen Kværn som udkommer den 7. februar. Der er releasefest for pladen samme dag, hvilket du kan læse mere om her.
Du kan følge med i Echo Outs øvrige gøren og laden via deres hjemmeside.
