Da Baby In Vain var klar til at starte koncerten efter en hurtige lydprøve, skød der en hånd i vejret blandt publikum, og et højt »hey« kunne høres på tværs af lokalet. Andrea Thuesen, der netop skulle til at hilse på publikum får øjenkontakt med personen.
»Ja, jeg tænkte nok du ville være her Adam. Din kæmpe fan,« får hun sagt med et lille grin.
Det satte rammen for den afslappede stemning, som bredte sig ud i lokalet, da trioen åbnede koncerten med ”Sea Glass”, hvilket også er åbningsnummeret på bandets nye album Afterlife.
Med det samme tog trioen kontrol over lokalet, og publikummet svajede sagte fra side til side med lukkede øjne. De tog publikum i hånden, og inviterede dem ind i det yndefulde lydunivers, som gruppen har skabt på deres nye album.
Efter ”Anyone”, som er koncertens fjerde nummer, brød bandet den intime energi i lokalet med en legende trommesolo, der ledte direkte ind i en liveudgave af ”Mine”, hvor volumen blev skruet op, og lidt af den rå lyd, der kendetegnede bandets tidligere albums viste sig for første gang i koncerten. Timingen var perfekt, og de få publikummer der var på vippen til at blive lullet i søvn, fik sendt en lille chokbølge igennem systemet, og opmærksomheden var igen 100 procent på scenen.
Efter den energiindsprøjtning fortalte Andrea Thuesen, bandets ene forsanger, om sine stemmeproblemer. Hver gang hun henvendte sig til publikum, kunne man fornemme, at den ikke var helt i top. Og flere gange i løbet af aftenen var hendes vokal tæt på at knække. Det skete dog aldrig. I stedet gav det hendes vokal en skrøbelighed, der blot trak publikum længere ind i den verden, som musikken skabte inde bag deres lukkede øjne.
Trioen holdte sig til det nye materiale langt ind i koncerten, og det er først efter en verdenspremiere på nummeret ”Neil Young”, som de har kaldt det på deres set-liste, at de spillede en gammel kending. Her spillede de nummeret ”2019”, hvilket blev opfulgt af ”Million”. Igen markerede en lille trommesolo et kommende energiskifte, og særligt på ”Million” vågnede publikum igen op fra deres svajende univers. Baby In Vain spillede nummeret med en mere fandenivoldsk attitude end resten af koncerten. Det satte gang i et mindre dansegulv i midten af publikum. Nummeret satte bandet op til en virkelig fed afslutning på en yderst intim og velspillet koncert, men to mindre hændelser i slutningen af koncerten satte en stopper for det momentum.
Lige efter ”Million” skulle bandet spille ”I Hate Everything”, men de går i stå på scenen, og de går i stå længe nok til, at energien fra ”Million” forsvandt.
De havde glemt et instrument, og skulle lige finde ud af, hvordan nummeret så skulle spilles. Det tog ikke lang tid, men det ødelagde det momentum, som blev skabt af ”Million”, hvor de lige havde modtaget aftenens største bifald. Herefter afsluttede de koncerten med tre ekstranumre. Desværre blev der snublet over lyrikken i det andet af dem, og også denne episode hev dele af publikum ud af koncerten.
Det gav en lidt punkteret afslutning på en koncert, som indtil da havde haft intimitet og nerve. Ærgerligt, særlig fordi trioen virkelig havde haft gang i noget godt. Deres livevokaler stod endnu stærkere end på pladen, og generelt er Baby In Vain helt sikkert gode på scenen, men torsdag 29. februar i Odense gav de få uheldige episoder den ellers gode koncert en kedelig afslutning.
Fotos af Martin Cederholm
