Sidste år vandt de fire Holstebro-drenge i Hunch Bettors P3’s Karrierekanonen sammen med Ignug og Mescalin, Baby (ja, det er tre vindere pr. år). Herefter hittede deres nummer ”Nothing But Green Lights” eftertrykkeligt på Det Elektriske Barometer. Og det forstår jeg godt.
Nu hvor neofolk/indierock-kvartetten udgiver deres debut-ep, der selvfølgelig er inklusive ”Nothing But Green Lights”, kan jeg tydeligt høre, hvorfor bandet fik vind i sejlene på P3. Det er et både lunt, stemningsfuldt og melodiøst nummer, hvis klang med hjælp fra blæsere og kor finder det helt perfekte leje mellem jordbunden og himmelstræbende. Det er uden tvivl ep’ens højdepunkt.
Ep’en Splash-Dancing Kids, hvis titel kommer fra det fornøjelige coverfotografi af splaskende børn iført kulørte badehætter, er udgivet på Hunch Bettors’ eget pladeselskab og indledes med ”I’m an Escapologist”. På blot knap halvandet minut slår nummeret tonen an for bandets stil – det starter med stemme og guitar, men accelerer hurtigt og får tilføjet trompet og en i stigende grad mere højstemt vokal. Og så ved vi, at vi er på vej hen ad den pompøse neofolks vej. Herefter følger ”Nothing But Green Lights”, og jeg er nu overbevist om, at der er noget at komme efter hos Hunch Bettors.
Den efterfølgende “Aged in Cedar” er imidlertid lidt ligegyldig, og afslutningsnummeret måske lidt vel klynkende i sin storladenhed. Numrene på Splash-Dancing Kids har i det hele taget en vis melankolsk klang, ligesom et musikalsk beslægtet dansk band, der også har udgivet en ep denne sommer, og det kan til tider tynge numrene unødigt.
Det er nu ikke ikke kritikpunkter, der hører til i den alvorlige afdeling, og efter de knap 20 minutters introduktion til Hunch Bettors er jeg stadig overbevist om, at der her er noget, der er værd at følge fremover. Især for en debut-ep er de fem tilpas storladne folkrocknumre velkomponerede, og de glider uproblematisk fremad. Hvis man nu også skal være en lille smule ekstra flink mod debutanter, så giver jeg gerne 5 U’er til Hunch Bettors’ debut-ep.
[…] Undertoner: “Det (red. Nothing But Green Lights) er et både lunt, stemningsfuldt og melodiøst nummer, hvis klang med hjælp fra blæsere og kor finder det helt perfekte leje mellem jordbunden og himmelstræbende. Det er uden tvivl ep’ens højdepunkt. (…) Det er nu ikke ikke kritikpunkter, der hører til i den alvorlige afdeling, og efter de knap 20 minutters introduktion til Hunch Bettors er jeg stadig overbevist om, at der her er noget, der er værd at følge fremover. Især for en debut-ep er de fem tilpas storladne folkrocknumre velkomponerede, og de glider uproblematisk fremad.” […]