Det var simpelthen Turnstile, som fik æren af at lukke og slukke onsdagens fremragende Avalon-program – og det viste sig at være den helt rigtige beslutning. Det var nemlig en intens, energisk og sjov oplevelse, som konstant balancerede på kanten til det bøvede og den dårlige smag, men som hele tiden holdt sig på den rette side.
Baltimore-bandet blev dannet tilbage i 2010 og har hele fem EP’er og fire albums på samvittigheden, men særligt gruppens seneste udgivelse Glow On med dens crossover-appel virker til at have givet dem et større publikum. Forståeligt, for kombinationen af dreampop, hardcore og alternativ poprock fungerer simpelthen fremragende. Og det gjorde det også live, da bandet åbnede med ”Mystery” – akkurat som på pladen.
Forsanger Brendan Yates gav den som indpisker helt ude på scenekanten og havde publikum med allerede fra første nummer, hvor der blev fistpumpet og lavet call-and-response. Men Turnstile var ikke blot kommet for at spille deres nye sange, for umiddelbart herefter gled bandet over i ”Real Thing” og ”Big Smile” fra 2018-pladen Time & Space, inden de gled tilbage til ”Blackout” fra Glow On. En helt forrygende cocktail af nyt og gammelt i skøn forening.
»If it makes you feel alive! / Well, then I’m happy to provide,« skreg Yates på “Blackout” – og det skulle vise sig at blive et mantra for hele koncerten. Man følte sig virkelig levende og underholdt, mens Yates leverede en energiudladning som var han et andet supermenneske. Der gik heller ikke længe før han smed trøjen og lod sin ualmindeligt veltrænede krop stå til skue for publikum. Han hoppede rundt på scenen og løb endda op til trommeslager Daniel Fang for lige at give en ekstra hånd med på trommerne.
Undervejs slog det mig, at Turnstile simpelthen har kæmpe boyband-potentiale – især Brendan Yates. Hans små koreograferede dansetrin og alle hans tricks til at gejle publikum op havde enormt høj underholdningsværdi at stå og observere. Men alle fem medlemmer ser så unge og smukke og veltrænede ud, at de nærmest kunne ligne et ægte boyband deroppe på scenen.
Hvis altså ikke lige det var fordi musikken var så aggressiv og energisk, altså. Særligt på den korte ”Canned Heat” blev det helt intenst – og publikum kvitterede naturligvis med et gedigent moshpit. Men på de mere poppede numre som ”Underwater Boi” og ”Fly Again” var der dømt fællessang, fælleskrammere og kærlighed i luften.
Højdepunktet gemte Turnstile dog til sidst, hvor de spillede hittet ”Holiday” fra Glow On. »Let’s celebrate,« lød det tørt fra Brendan Yates, inden han greb mikrofonen hårdt for at skrige åbningslinjen »Now it’s a holiday!«, som aldrig har føltes mere passende at skrige med på end på denne genopstandne udgave af Roskilde Festival. Nu er det kraftedme ferie – og det forstod Turnstile at fejre med manér! Det var dog ikke det sidste kvæk fra scenen, da der først lige skulle klemmes ét sidste giga-moshpit ud til ”T.L.C. (Turnstile Love Connection)”. En fornem afslutning på en fremragende og underholdende koncertoplevelse, som sendte folk tilbage i deres camps med et smil malet på hele ansigtet.
