Koreanske Ak Dan Gwang Chil – eller ADG7, som de ynder at kalde sig selv – har fået det lidt spøjse prædikat “shamanistisk pop”, som mest af alt bunder i ophavet i koreansk folklore. Det virkede derfor også som en af de mere klassiske (og dermed sikre) Roskilde-bookinger fra den del af kloden, selvom man måske stadig undrer sig lidt over det iøjnefaldende fravær af nationens største musikalske eksportvare, K-poppen.
Som sådan havde de otte bandmedlemmer – bevæbnet med blandt andet fløjteinstrumentet daeguem og strengeinstrumentet ajaeng – under deres regnvåde aftenoptræden fin succes med at score point på oprigtig indlevelse i deres traditionelle omend popinfluerede, koreanske folkemusik. Men omvendt spændte de desværre også ben for dem selv flere gange undervejs med gentagne lydproblemer, som især manifesterede sig i koncertens første halvdel, samt alt for lange ophold i deres optræden.
Anført af gruppens tre farverigt klædte sangerinder, Hong Ok, Myeong Wol og Yoo Wol, formåede gruppen ellers at skabe mange solide øjeblikke, hvor det medlevende publikum også fik mulighed for at øve sig på deres evner udi koreanske gloser. På den percussiondrevne ’Hee Hee’ samt gruppens bedste nummer, den svajende ’Youngjeonggeori’, strålede vokalisterne med deres flerstemmige harmonier og indøvede koreografier.
Men det var ikke altid lige let at udpege de mange nuancer i lydbilledet, hvor der samtidig konstant var en anspændt frem-og-tilbage-kommunikation mellem lydmændene henholdsvis midt i teltet og ude i siden af scenen. Derudover brugte frontkvinderne også forholdsvist lang tid på at snakke til og med publikummet – af og til for at trække tiden under de førnævnte lydproblemer – mens det brogede udvalg af regnjakker jo mest af alt bare var kommet for at ryste kroppene.
Der var også gjort plads til en indlagt instrumentalpause, hvor trioen i front stak ud bagved for at skifte outfits, hvilket efterlod scenen underligt tom. Men uanset hvor meget jeg og resten af fremmødet godt kunne lide de charmerende udtryk fra de talrige aktører på scenen, kæmpede Ak Dan Gwang Chil sig overordnet set kun lige op på det gennemsnitlige.
