Singlr

Fredagssinglr’: Whistler – Ceramic XP

Ud af det blå er københavnske Whistler genopstået. Med singlen “Ceramic XP” og en kommende EP tager bandet nu hul på næste kapitel i deres medrivende rockeventyr, og trods forandringer udadtil er musikken lige så dejlig som tidligere.

Der er ikke nogen lykkefølelse som den, man mærker, når et elskværdigt band, man troede var dødt og borte, vender tilbage ud af det blå med spirende idéer og ivrig spilleglæde. Man mærker tidligere tiders gode minder boble op i hukommelsen, og den nye musik giver forhåbentlig blod på tanden til at lade sig rive med på bandets kommende eventyr. Sådan havde jeg det, da der landede en sang med københavnske Whistler i indbakken. Deres seneste album, Telltale Sauce, ligger to år tilbage, og til deres koncert på Råhuset i maj 2023, gik der allerede rygter om, at det ville være bandets sidste koncert nogensinde. Men heldigvis for folk med hang til medrivende rock, er Whistler i dag tilbage med sangen “Ceramic XP”.

Singlen er det første vi hører fra EP’en Fruit, der udkommer allerede på næste fredag igennem det danske pladeselskab Vasen. Det er altså lidt af et bagholdsangreb, bandet har udsat os for, med ingen information på deres Facebook-side og en totalt makeover af deres Instagram, hvor der i skrivende stund kun er et teaser-opslag fra sidste uge med teksten »coming soon… very soon.« Der er vel og mærke tale om et skifte fra det LA-baserede pladeselskab Post Present Medium, der formentlig var med til at skaffe bandet en supportturné for legendariske Deafheaven i 2022, til et mindre lokalt foretagende, og pressefotoet antyder desuden at bassist Ditte Gyldendal Amby ikke længere er at finde i bandet. Kort sagt er der sket meget i Whistler-land, men deres melodiske, skrattende rockmusik består!

“Ceramic XP” lægger sig fint i forlængelse af bandets tidligere udgivelser, hvor genrer som 90’ernes lo-fi og alternative rock, er noget af det første, man tænker på. Det område af rockmusikken, hvor den solbeskinnede popmelodi og den knasende mur af distortionguitar betragtes som ligeværdige, og denne gang spæder Whistler den eviggrønne kombination op med, hvad der lyder som en næsten klubbet, 10’er-poppet synthlinje, der går dejligt hånd i hånd med Anton Rothsteins hastige, men stramme trommespil. Igennem det fyldige lydbillede kan man konstant mærke fremdrift og bandets store force; Louis Scherfigs nærværende, halvdybe stemme, der drømmende beretter i surrealistiske billeder. Nummeret er en stramt komprimeret sag på to og et halv minut, og det lige præcis den slags auditive knaldperle, der kan få hvilken som helst dag til at føles som en fredag.

Første smagsprøve på Whistler 2.0 er både catchy, rockende og sødmefuld, og jeg tør da kun krydse fingre for, at resten af den kommende EP sender lige så meget sommerenergi ind i øregangen som “Ceramic XP”. Velkommen tilbage, Whistler.


Whistler udgiver EP’en Fruit via pladeselskabet Vasen den 21. juni.

Leave a Reply