Selv om der er gået 40 år siden deres debut, er det et langtfra udslidt og nedbrudt ensemble, der byder op. Introduction er en interessant udgivelse, men med visse skønhedsfejl – rutinen til trods.
Plader
The Radio Dept.: Pet Grief
I slutningen af 2005 havde The Radio Dept. færdiggjort deres andet album. Men de syntes, de lød for meget som andre bands, så de smed materialet ud og begyndte forfra. På bare seks måneder har de nu "den svære toer" klar, og resultatet er ikke dårligt. Svenskerne er stadig melankolske og poppede.
Liars: Drum’s Not Dead
Det tredje album fra Liars byder på 12 nye gådefulde sange, der spænder fra det rørende smukke til det beskidte og dyriske. Konstant med en vis distance og hele tiden med et smil på læben, der signalerer, at det måske ikke er alt, der er, hvad det giver sig ud for at være.
Redjetson: New General Catalogue
Små skrøbelige lydflader på bund af maleriske guitartemaer og forbipasserende bombastisk overflod af trommetæsk og distortion. Simpel indie- og postrock med masser af stemning og klare gennemslagskraftige udtryksformer.
Morfar: The Skywriter EP
Ung nordmand uden en tone i livet udforsker nyt musikalsk territorium. Resultatet er en veludført indietronica-debut, som dog ikke revolutionerer.
Hess Is More: Captain Europe
Et år er gået, siden Mikkel Hess debuterede under kunstnernavnet Hess Is More. Nu er han klar med efterfølgeren Captain Europe, der igen byder på legesyg electronica. Måske skulle Hess have brugt lidt mere tid på pladen. Store dele af den er nemlig alt for uvedkommende.
Marvins Revolt: Fell in Love With Tanks and Satellites
Spænd sikkerhedsselen, og lad københavnske Marvins Revolt transportere dig ud ad deres overordentligt støjende motorvej. Støjen på debutalbummet river og kradser, men svigter dog aldrig den gode melodi. Støj møder punk møder shoegazer møder pop møder en snert af lo-fi.
I’m Not a Gun: We Think as Instruments
Man tager en virtuos strengespiller og en elektronisk producer og musiker. Så blander man dem med tilbagelænede jazz-trommer, et par programmerede beats, og hvad får man så? Temmelig sikkert noget melodisk postrock som på I'm Not a Guns tredje album – lige lidt for tilbagelænet og kedeligt.
Hawksley Workman: Treeful of Starling
Den excentriske canadier Hawksley Workman er stadig en håbløs romantiker, men udtrykket er mere alvorligt, end det plejer, på hans karrieres mest afdæmpede udgivelse.
Rasmus Helner: Fire in a Stone
Du kører på route 66, vinduet nede og en smøg i kæften. Du tænder for radioen, og Lasse og Matildes søn kommer ud. Virker det mærkeligt? Næh, for Rasmus Helners debutalbum, Fire in a Stone, er gennemsyret af lap-steel, støvet guitar og ærkeamerikansk lyd.
Heidi Mortenson: Wired Stuff
Danske Heidi Mortenson overrasker med et efter dansk målestok monumentalt elektronisk album, der desværre lastes af arven fra riot grrrl-bølgen. Et præg, der synes at forhindre optimalt udbytte af det ellers flotte håndværk.
John Maus: Songs
John Maus er opkaldt efter et medlem af Walker Brothers, han spiller keyboard for Panda Bear fra Animal Collective, og Songs er produceret af Ariel Pink. På papiret lyder det som en himmelsk kombination, men nej-nej-nej.
Mungo Park: Music From W
Lydsporet til Allerød-teatret Mungo Parks forestilling om præsident Bushs vilde fortid, W - de unge år, er en overraskende skøn blanding af skandinavisk melankoli og klassisk Nashville-country.
Pretty Girls Make Graves: Élan Vital
Bortset fra et enkelt nyt bandmedlem er der ikke lagt op til de store forandringer på Pretty Girls Make Graves' tredje album. Seattle-bandet holder stadig skruen skævt i vandet og tungerne omvendt i munden - og heldigvis for det.