Justin Broadrick (Napalm Death, Godflesh, Techno Animal og Jesu) sætter lytteren på en hård prøve med sin fascinerende og særdeles krævende ambient-noise. To og en halv times spilletid er lige rigeligt.
Plader
Keith Fullerton Whitman: Lisbon
Keith Fullerton Whitman er i stand til at holde mange bolde i luften. Og selv om det måske ikke er store bolde med ild i, han jonglerer rundt med, er Lisbon en unik blanding af dronende elektroniske understrømme og imponerende detaljeret ambient.
Quasi: When the Going Gets Dark
Amerikanske Quasi spiller en underlig form for røvballe-lofi på deres seneste udspil. Musikken er skramlende kaotisk, bluesinspireret og lettere deprimerende, og det gør det svært ikke at blive svimmel, når man lytter til pladen. På trods af dette formår amerikanerne at levere et af deres hidtil bedste albums.
Young People: All at Once
Læn dig tilbage, indtag en komfortabel position, lad høretelefonerne omslutte en udmattet hjerne, og lad musikken massere den blidt med tonerne fra en underspillet, dragende og forførende plade. Dette er musikterapi på højniveau.
El Perro del Mar: Look! It’s El Perro del Mar!
Svenske Sarah Assbring har lavet dette album helt alene og er sluppet rigtig godt af sted med sin varierede og dynamiske udgave af singer/songwriter-genren. Pladen er mestendels tyst og sørgmodig, men ikke desto mindre et behageligt bekendtskab.
Home: Sexteen
Et underligt usexet konceptalbum om sex. Heldigvis har Home forstået vigtigheden af at have et varieret udtryk. Desværre har de ikke lært at begrænse sig.
Greg MacPherson: Sun Beats Down
Canadiske Greg MacPherson udkommer for første gang i Danmark. Med sig over Atlanten har han en stak gode sange i klassisk singer/songwriter stil. Sun Beats Down byder på gode tekster, gode melodier og god instrumentering. Så gør det ikke så meget, at opfindsomheden ikke er i højsædet.
Adem: Love and Other Planets
På sit andet album fortsætter Adem, hvor han slap på debuten – næsten da. For de intime og simple folk-numre er blevet ændret. Nogle steder er der kommet sjove rytmer til. Andre steder har de fået bredere og højere lyd, hvilket går ud over det følelsesmæssige indtryk.
Matmos: The Rose Has Teeth in the Mouth of a Beast
Electronica-duoen Matmos har altid været glad for koncepter. På deres nye plade har de kastet sig over deres nok mest ambitiøse af slagsen. Til alt held er deres lydportrætter af kendte homoseksuelle overraskende gode, fængende, dansable og ikke desto mindre nærmest uudgrundeligt dybe.
The Elephants: Special Thing EP
Københavnske The Elephants fortsætter sit lange tilløb mod det første fuldlængdealbum. Special Thing er således bandets tredje ep-udgivelse inden for de sidste par år. Og de fem numre emmer af let og lys pop-rock og alt.country og passer som sådan godt til den lyse årstid.
V/A: See You on the Moon! Songs for Kids of All Ages
På papiret er denne kompilation fremragende både idé- og indholdsmæssigt. En række af indiescenens navne har komponeret børnesange, som de leverer i versioner, der henvender sig både til børnene og deres forældre. Men flere gange lyder det, som om musikerne ikke har tænkt nok over idéen.
Song to the Siren: Fighting With Cliché Demons
Danske Song to the Siren debuterer i stor stil med en række sange i højstemt og nyrocket stil med referencer til både Mogwai og Nick Cave. Der er i det hele taget lagt op til eet stort opgør med middelmådigheden i dansk rockmusik, men trods viljen og modet taber bandet i kampen mod klichéerne.
Tonekontroll: #2 + #3
Det unge danske band Tonekontroll har stadig deres første fuldlængde-udspil i vente, men indtil da diverterer de lytterne med to ep'er, der er fyldt til randen med Television-inspireret musik. Bandet viser tænder, men mangler dog stadig at tage det næste skridt.
Aloha: Some Echoes
Amerikanske Aloha udsender deres fjerde fuldlængdeplade, der til fulde løfter arven fra 2004's ydmyge triumf, Here Comes Everyone. Velkommen til de uopdagede melodiers evige ekkodale!