Ukrudtsmiddel, garagerock og alle de rigtige klichéer. Agent Blue er nyeste skud fra selskabet Fierce Panda, der gav os Art Brut. Og Agent Blue mangler ikke viljen til at spille rock. Til gengæld har de visse andre mangler. Gennemgribende mangler.
Plader
Nasa Dude: Ate Her
Obstinate Esther-bagmanden Carl Cristian Tofte giver populærmusikken et spark bagi ved at udgive musikalske arkivklip, hvis opfindsomhed og melodisans overgår det meste. Til gengæld må musikken eksistere under kummerlige lydkvalitetsmæssige forhold. That's lofi!
Fast Gallows: High on the Mainline
Danske Fast Gallows betegner selv deres musik som "furious rock'n'roll", hvilket er lig med overvejende vellykket, enkel og nærmest uhørt fængende guitarfræssende rock. Men selv om man langt hen ad vejen bliver revet med, opstår der alligevel en mindre fornemmelse af mæthed undervejs.
Casiotone for the Painfully Alone: Etiquette
Hvilke tanker Owen Ashcroft havde gjort sig, inden han skiftede sine soveværelses-optagelser ud med en mere 'normal’, produceret lyd, er ikke godt at vide. Men heldigvis – og overraskende nok – fungerer de korte, bitre ungdomsballader fint med lyden af tilnærmelsesvis hifi.
Archie Bronson Outfit: Derdang Derdang
Gedigne musikalske skridtprygl med bautasten! Archie Bronson Outfits 70'er-inspirerede garagerock sender venlige tanker til Jim Morrisons fordrukne vokal og bluesrocken. Det er beskidt, kompromisløst, hidsigt – og foruroligende opløftende at lytte til.
Eskju Divine: Come and Join Close Your Eyes Become Blind We’re on Our Way to Eskju Divine
Spørgsmål: Hvis nu Muse var svenske og mistede stort set alt talent, hvad ville man så have? Svar: Eskju Divine, hvis debutalbum viser klar inspiration fra den fremragende engelske trio – men desværre ikke så meget andet.
Tys Tys: Twisted Fingers Soft Light Blue
Skæv, sær og smuk er passende tillægsord til en beskrivelse af Tys Tys' tredje plade. Hér er der fundet plads til både iørefaldende jazzpopsange og numre af mere eksperimenterende art. Halvvejs bliver det en smule kedsommeligt, men det er der en idé med - og råd for.
Morrissey: Ringleader of the Tormentors
Der er visse, ting der aldrig ændrer sig: Guldøl fra Netto giver altid en formfuldendt brandert, fodbold kan få voksne mænd til at græde, og Morrisseys plader tumler rundt i grænselandet mellem ubærlig selvhøjtidelighed og benhård selvironi.
Low Fire: Salvation Is at Hand
Selv om man er ung, kan man heldigvis sagtens havde noget på hjerte, der kan berøre andre end éns jævnaldrende. Det beviser 19-årige Niklas Steffensen under aliaset Low Fire med fem ferme og ligefremme lofi-sange, det er svært ikke at finde charmerende.
Tartufi: Trouble EP
Tartufi fra San Fransisco udgav sidste år deres debutalbum, og nu er de sluppet omkring "den svære to'er" ved at lave en ep for et spansk pladeselskab. Meget amerikansk lyder trioen imidlertid stadig, og det er kreativ alternative rock, der står på den fire numre lange menu.
Daníel Águst: Swallowed a Star
Daníel Águst må være meget glad for naturen, for albummet Swallowed a Star lyder så organisk, at det kunne være noget, han har fundet på en skovtur. Det er ikke godt, det er heller ikke dårligt. Det er i det hele taget svært at sige, hvad det er.
JR Ewing: Maelstrom
Der er noget amerikansk ved den musik, norske JR Ewing spiller. En spøjs blanding af hardcore, grunge og god gammeldags 80'er-metal. Det kunne måske på papiret se ud som et interessant bekendtskab, men lever dog ikke op til forventningerne.
The Seven Mile Journey: The Journey Studies
Hvor end du vil hen, har The Journey Studies en destination til dig. Med drømmende postrock maler danske The Seven Mile Journey lydlige landskaber med en bred pensel.
Pillow: Flowing Seasons
Advarsel: Debutudgivelsen fra italienske Pillow rummer otte stærke, let fordøjelige elektroniske kompositioner, der på original, om end nogle gange lidt for ufarlig vis, har tendens til at forplante sig i og erobre lytterofferets pladespiller og øregange.