Thomas Öberg og Jonas Jonasson fra bob hund mødtes for ca. 25 år siden på grund af Kraftwerk. Lige siden har de haft lyst til at lave en Kraftwerk-agtig synth-plade. Først nu har de realiseret drengedrømmen med projektet Sci-Fi Skane, der for det meste er en fornøjelig lytteroplevelse.
Plader
Tender Buttons: s.t.
"Idet jeg ikke kunne finde nogen forbud, de tre danskere havde overtrådt, måtte jeg lade dem gå. Nu har jeg så fulgt op på sagen ved at lytte til den plade, de har lavet – og jeg tror godt, at jeg kan afvise, at de havde eller har kriminelle hensigter."
LD & the New Criticism: Tragic Realism
LD Begthol har rent musikalsk taget en del med sig fra sin gæsteoptræden på Magnetic Fields-mesterværket 69 Lovesongs. Hos LD Begthol er kærligheden dog skiftet ud med død og vold, men Begthol formår ikke rigtigt at ramme samme pop-luftlag, som Stephin Merritt svæver rundt i.
Sonic Youth: SYR 6: Koncertas Stan Brakhage Prisiminimui
Sonic Youth har altid været tro mod musikkens og kunstens subkulturer. I denne sammenhæng har de udsendt en serie smallere og mere grænsesøgende udgivelser, der nu er nået til SYR 6. Dette album rejser dog en stribe alvorlige spørgsmål til bandets virke som eksperimentale musikere.
Pieta Brown: In the Cool
Pieta Browns nye plade er ikke dårlig. Men hendes roots-sange lyder bare som noget, man har hørt mange gange før, og Pieta Brown overtrumfer desværre ikke originalerne. De små spartanske guitarsange er både melodiske og iørefaldende, men også lidt kedelige i længden.
Cat Power: The Greatest
Med You Are Free fik Chan Marshall for alvor slået sit alias fast med ærlig sangskrivning og nærværende vokal. Denne gang har hun været på eventyr i Memphis for at flirte med country og soul. The Greatest lever op til forventningerne, men stadig er Cat Power stærkest i sit enkle udtryk.
Clearlake: Amber
Det engelske band Clearlake skuffer med deres tredje udspil Amber, der kun er tæt på at nå noget, der lyder virkelig medrivende. Til tider er det faktisk halvkedeligt, og det virker næsten, som om bandet ikke rigtig har gjort sig umage.
Hell Demonio: Greatest Hits
Dette er Rock'n'roll med stort R, og det behøver ikke være så kompliceret. Eller gør det? Svaret er: Selvfølgelig ikke, men i italienske Hell Demonios tilfælde kunne det nu være rart med lidt mere kompleksitet. Deres plade er sprængfyldt med energi, men den får desværre ikke rigtig hårene til at rejse sig.
Catfish Haven: Please Come Back EP
Alle kender historien om bandet, der kommer fra beskedne kår, men med hårdt arbejde selv udgiver en cd, får kendte fans og til sidst en pladekontrakt. Bandet hedder denne gang Catfish Haven, vennerne My Morning Jacket, Daniel Johnston og Kings of Leon - og musikken er simple, ærlige kærlighedssange.
Monoton: Greenwood
Tungt, slæbende og mørkt udspil fra danske Monoton. Humørsygen forbliver uændret på denne anden plade, som på mange måder er en ny start efter forsanger Morten Havns alt for tidlige død i 2003. Med en ny sanger følger Monoton op på debuten.
Patrick Phelan: Cost
Cost er den amerikanske singer-songwriters Patrick Phelans første udgivelse i fire år. 11 personlige skæringer fra en kunstner, der ikke er bange for at have sine inderste følelser uden på tøjet. Dette er smuk indadvendt musik til en nat, hvor man er det sidste vågne menneske i verden.
The Standard: Albatross
En forpint forsanger leder lytteren gennem 11 sange, der hver især kæmper om at være pladens bedste, hvilket ender i en fantastisk god lytteoplevelse. Albatross er en hilsen fra 2005, man kan lune sig på, nu da vinteren fortsætter ind i 2006.
Tortoise & Bonnie ‘Prince’ Billy: The Brave and the Bold
De to kunstnere har sammen lavet ti coverversioner af så forskellige kunstnere som Elton John og The Minutemen. Samarbejdet ligner teoretisk set noget, der burde udmønte sig i et fantastisk album, men The Brave and the Bold lever desværre ikke op til forventningerne.
Causa Sui: s.t.
Den danske kvartet Causa Sui leverer en herlig fortolkning af psykedelisk syrerock og stonerrock. Pladen domineres af lange numre med god plads til udflugter udi ruskende guitarstøj samt langstrakte stemningsmættede passager. Det er overbevisende udført, og helhedsindtrykket er fremragende.