Svenske Erik de Vahls andet album klinger af tyst vintervejr, men gennemstråles alligevel af varme og en dejlig optimisme. Imidlertid virker en del af numrene ikke helt fuldmodne endnu, og de Vahl sparer lidt for meget på spilletiden.
Plader
The Boy Is Dead: November 2005
Glæden ved at kunne downloade The Boy Is Deads demo gratis overskygges desværre lidt af indholdet, som godt nok er fyldt med masser af kunstneriske tiltag, men desværre mangler den berømte røde tråd.
Salli Lunn: a-d
Demobandet Salli Lunn har talent for at sammensætte melodiske numre, der emmer af støjpop-sensibilitet. De mange støjeksperimenterende detaljer fungerer fint, men trioen har endnu ikke helt fundet sin form og er derfor til tider alt for ufokuseret til at være mere end lovende.
Sugarghost: Sweet Secrets
ILK-kollektivet fortsætter med at udfordre vores ører. I grænselandet mellem electronica, ny-jazz og singer/songwriting debuterer Sugarghost med et absolut lytteværdigt album, der sagtens kan gå hen og sætte sig fast i bevidstheden hos den åbne lytter.
Kip Boardman: I Must Be…
Kip Boardmans flotte melodier og poppede vokal væver singer/songwriter-genren sammen med country og pop/rock fra 70'erne. Resultatet er et ganske spændende, men også ustruktureret album, der desværre ikke holder hele vejen hjem.
Lasse Vestergaard: VIVA! … and Then Some
På sit andet regulære udspil fortsætter Lasse Vestergaard med at teste sine evner som moderne troubadour. Revolutionen banker ikke på døren, og melodierne er ikke altid lige fængende, men talentet er der i dén grad og ikke langt fra at være i international klasse.
Menfolk: Colossus
Colossus er en af de mest kompakte udgivelser i Danmark i år. Modstand er umulig. Menfolk har en mission om at ryste dig i din grundvold og du må før eller siden forberede dig på at blive kørt over af dette fragttog af et band, når det først kommer rigtigt op i fart.
Cherubs: Uncovered by Heartbeat
Franz Ferdinand møder Interpol med David Byrne som forsanger. Det er en ganske præcis beskrivelse af debuterende norsk-engelske Cherubs, der leverer lige over en halv times legesyg og interessant rock på debutalbummet, der lige mangler det sidste for at være virkelig overbevisende.
Bazookahosen: Asfalt
Balkan-rock, punk, jazz, hiphop, blues, country og arabiske toner. Dette er blot nogle af ingredienserne i denne musikalske smeltedigel. På bedste postmoderne vis blandes inspirationskilderne på en udgivelse, hvor de gode momenter ikke ligefrem falder over hinanden.
Mikael Simpson: B-sider, udtag og meget triste radiomix
Mikael Simpson har ryddet op i arkivet med gamle skitser og nye udgaver af numre fra de to soloplader. Og opsamlingen demonstrerer, at Simpson er stærkest, når han står ved at være sangskriver frem for laptop-betvinger.
Devendra Banhart: Cripple Crow
Devendra Banhart har inviteret en flok musikalske legekammerater med på sin nye plade. Resultatet er et mere psykedelisk rocket album i forhold til de nedtonede, simple blues-numre på de foregående albums. Men det er Banhart ikke blevet mindre sær af.
Vladislav Delay/Antye Greie/Craig Armstrong: The Dolls
En musiker-duo med hang til spartansk og eksperimenterende electronica og en Golden Globe-vindende filmkomponist. Sådan ser udgangspunktet for albummet The Dolls ud - et projekt, der desværre i for høj grad lader lytteren i stikken med sine spartanske kammerpopeksperimenter.
Årets bedste plader 2005
Året rinder ud, og Undertoner gør i de forbindelse status over de bedste udgivelser fra 2005.
Being Frank: s.t.
Det relativt nye danske band pladedebuterer efter en tur omkring Delta Lab, og de præsenterer en blandet musikalsk landhandel. Ofte kan stilblandinger være af det gode, men Being Frank slipper ikke altid lige godt fra deres eklektiske tilgang.