Merz inviterer efter syv års pause på en oplevelsesrig rejse med Loveheart. Albummet er en perle, der byder på både dyb melankoli og naive kærlighedssange – og det har i den grad været den lange ventetid værd.
Plader
Melvin Chong: s.t.
Det nye danske band Melvin Chong byder på en ep med fem pletfrie og polerede numre i kategorien "iørefaldende radiovenlig rock" med runde kanter og behagelig lyd. Det er gedigent, men også lidt for ufarligt og harmløst.
The Breakers: Here for a Laugh
Siden debuten har The Breakers skiftet garagerocken ud med soulrocken. Stilændringen har både tæmmet og hæmmet retro-rockerne, så de på deres andet album fremstår både tandløse og uselvstændige.
Ariel Pink’s Haunted Graffiti 5: House Arrest
Denne genudgivelse fra undergrundsfænomenet Ariel Pink blev vanen tro indspillet i hans soveværelse ved hjælp af en otte-spors-båndoptager. Resultatet er både mærkværdigt og tilmed ofte særdeles fængende. Alligevel kunne det være sjovt snart at opleve et rigtigt studiealbum fra amerikaneren.
Robert Pollard: From a Compound Eye
Efter i en årrække at have været frontfigur i det succesrige og stilskabende alternative rockorkester Guided By Voices har bandets tidligere midtpunkt brændt sine broer, henvist sit tidligere ensemble til de evige jagtmarker og er nu klar med en udgivelse under eget navn.
Tiga: Sexor
Den canadiske DJ Tiga har de seneste par år haft mere travlt med at remixe andre end med at lave sin egen musik. Hans debutalbum byder på en sikker sans for beats og basgange, men hvad han vinder på denne front, taber han på sin mangel på melodier og ideer. Det bliver hurtigt glat og kedeligt.
Faunts: High Expectations/Low Results
Nogle af de bedste nyskabelser fra de seneste år i musikken, Canada og postrock, mødes på dette udspil. Canadiske Faunts er klar til at overvælde dig med underspillede sange og lette lag af overvældende støj. Eller i hvert fald ville de gerne kunne det.
Jenny Lewis with The Watson Twins: Rabbit Fur Coat
Rilo Kiley-sangerinden får prominent hjælp på sit første soloalbum, der er langt mere traditionelt, end man skulle tro. Men det har desværre ikke resulteret i et fremragende album – langtfra, endda.
Belle and Sebastian: The Life Pursuit
Det nye album fra indiekongerne Belle and Sebastian er en varieret og glimrende samling sange. Gruppen viser en lyst til at forny og udvikle sit udtryk uden at give afkald på sin særegne charme og karakteristiske lyd.
Thunderbear: s.t.
Press play. Fem numre og knap en time senere dør musikken ud – til stor ærgrelse, for så er rejsen jo slut? Thunderbears første udspil er i sandhed en rejse. En tour de force gennem musikalske stemningslandskaber og sindstilstande. Sjældent når en plade så langt omkring – med succes.
Embassy, The: Tacking
The Embassy vil gerne lægge op til dans med en omgang disco-inspireret synthpop. Desværre får albummet ikke én til at lede særlig grundigt efter danseskoene, fordi det simpelthen ikke er vedkommende i længden.
Team LG: The Way We Do It
Team LG og deres fine, samplede montage-lignende indiekompositioner er historie, men det er der nogle mennesker i London, der har besluttet sig for at de ikke behøver at være alligevel. Heldigt for dem – på sin vis lidt ligegyldigt for os.
Tarentel: Ghost Weight
Tarentel har specialiseret sig i at udgive deres musik på andre formater end album. På Ghost Weight viser de dog hverken, hvorfor de foretrækker ep'er og singler, eller hvorfor de overhovedet spiller postrock. Ep'en har faktisk kun ét højdepunkt, og det er for lidt på en halv time.
Comet Gain: City Fallen Leaves
Engelske Comet Gain serverer rå og friskpresset indierock med gennemtænkte tekster om den lige så rå hverdag for de rodløse og målløse twenty-somethings i storbyen.