Rachel Evans' fjerde album viser hendes boblende ambient fra en hidtil uhørt ambitiøs side. 91 minutter er i overkanten, men så længe hun holder de glimtende, brusende, blide synthlinjer i bevægelse, er albummet smukt og sine steder decideret betagende.
Hvis shoegazergenren er et bagerudvalg, er Syntaks helt klart flødeskumskagen. Der er hverken sparet på luftige synth eller englestemmer. Det fungerer bedst, når et guitar eller synth-tema rejser sig over de velproducerede, men lidt kedelige lydmure.
