Tag - Titus Andronicus

Plader

Titus Andronicus: Local Business

New Jersey-bandet har sænket ambitionerne på sin tredje plade. Den er indspillet live i studiet uden et væld af studiemusikere, hvilket har givet bandets punkrock et mere direkte udtryk, men desværre også flere numre, som burde være forblevet idéer. Heldigvis er der en håndfuld af den slags sange, bandet gør bedst: stort anlagte punkrock-hymner.

Nyheder

Roskilde-lineup afsløret

Så oprandt dagen endelig, hvor programmet for sommerens Roskilde Festival blev afsløret. Blandt de mest prominente tilføjelser kan nævnes punkdronningen Patti Smith og Van Dyke Parks, der nok er bedst kendt som Brian Wilsons mangeårige arrangør, men som under alle omstændigheder ligger inde med en række fine soloudgivelser i eget navn. Af nyere navne kan nævnes crossover-successen Vampire Weekend, hvis to stærke albums nok skulle være garant for en fin koncert. Desuden gæster de Pitchfork-hypede amerikanske bands Local Natives og Titus Andronicus også årets festival. Fra USA kommer ligeså The National, hvis kommende album High Violet er blandt årets mest imødesete udgivelser. Lindstrøms space disco-protegé Prins Thomas lægger minsandten også turen forbi Roskilde Dyrskueplads til juli sammmen med landsmændende fra Kings of Convenience. Desuden er de svenske neo-krautrockere Fontän blevet føjet til programmet. Af danske tilføjelser kan nævnes Kristian Leths Baron Criminel-projekt, Kashmir samt Den Sorte Skole. Tjek det fulde program på Roskilde Festivalens hjemmeside.

Plader

Titus Andronicus: The Airing of Grievances

Man kan så tvivl om ægthed, og man kan tro på påtagethed og ironi som den eneste mulighed. Og det er måske også de færreste bands, der virkelig mener det, de siger. Men når et band som Titus Andronicus har blæst dig igennem, er det svært at tvivle på det engagement, der kommer til udtryk i en af de mest potente og aggressive indieplader i mange år.