Konkurrencer

Vind vinyl-ep’er med Gottschalk

Skrevet af Redaktionen

Er du til Agnes Obel og Cæcilie Triers rugende efterårspop? Vil du gerne have endnu mere jord under neglene? Så kom nærmere. Her er en quiz til dig.

Mangler pladespilleren gråvejrsføde? Så skulle du måske overveje at give den nye ep fra Gottschalk et lyt. Bag pladen står danske Maria Gottschalk, og udgivelsen får Undertoners Mathias Bartholomæussen til at kaste om sig med efterårsmetaforer og fire fine U’er. »Gottschalk lyder som førnævnte Agnes Obels kusine fra underskoven, men hvor Obel sidder og klemter ved bækken i den lille lysning, befinder Gottschalk sig et sted under bladmulden og titter først frem, når tusmørket sænker sig,« lyder det blandt andet i anmeldelsen af pladen.

Og nu kan du selv få naturen ind i stuen – helt uden at få smuds på gulvene. Undertoner udlodder nemlig tre signerede eksemplarer af vinyl-ep’en. Besvar blot spørgsmålet herunder senest 23. oktober, og kryds dine underafkølede efterårsfingre.

Vinderne er fundet.

Deltag i debat