Skribent - Esben Rasmussen

Plader

Papir: Stundum

Psych-space-kraut-gruppen Papir har med sit andet album, dobbelt-lp'en Stundum, begået en imponerende bedrift; de har lavet en syrerockplade på knap 80 minutter, der hverken lyder bedaget eller ligegyldig.

Plader

Sun Araw: Ancient Romans

Sun Araws femte album lever måske ikke helt op til tidligere meritter, men spredt ud over en spilletid på en time og 20 minutter leverer Cameron Stallone alligevel til tider fremragende neo-psych.

Plader

The Machine: Drie

The Machine spiller tung psychrock. Det er helt fint, men grundlæggende temmelig uinspireret. Til trods for rigeligt spilletid udvikler deres halv-jammede eskapader sig aldrig til noget synderlig interessant.

Plader

Crystal Stilts: In Love With Oblivion

Crystal Stilts lyder som en masse rigtig gode bands. De har nogle fine sange og er et ganske sympatisk bekendtskab. Desværre lykkes det sjældent at bidrage med noget synderligt særegent til den række lange inspirationskilder, de åbenlyst træller på.

Plader

Stemmejernet: Sigdetvidere

På en alt andet end traditionel rap-udgivelse spyr Niels Lyngsø aka. Stemmejernet om sig med højlitterære referencer og dogmatiske vokalkompositioner. Sigdetvidere er en lovende debut.

Plader

Heavy Winged: Sunspotted

Sunspotted er et fremragende album fra den amerikanske trio Heavy Winged. Bandets fortid som doommetallere lader sig ikke fornægte, men pladen varierer let mellem tempofyldt freerock og knugende drone.

Plader

Pede Gøbb: Det er alle andres skyld

Pede Gøbb besidder i høj grad mange kvaliteter, og samtlige produktioner er både dynamisk og sonisk velfungerende. Desværre er lyrikken en kende for selvbevidst cirkulær, og det skæmmer en ellers fin udgivelse.

Plader

Neil Young: Le Noise

Neil Young genopfinder ikke sig selv, men det er mange år siden, det aldrende (65 til november!) koryfæ har lydt så fri for rust og kunstnerisk relevant. Le Noise er ikke et betingelsesløst mesterværk, men lover særdeles godt for fremtiden.

Plader

Black Light White Light: Directors Cut

Black Light White Lights forbilleder er ganske tydelige, men deres noget fortærskede neopsychedelia løfter sig aldrig over den syndflod af bands, der alle vil gå i sort tøj og hedde Reed (alternativt Reid) til efternavn.

Plader

Mikkel Engell: Beatliv

Hvis du søger ny, strømlinet musik til indkøbsturen i dit lokale supermarked, er Beatliv sikkert fremragende. Hvis du derimod har en aversion mod ligegyldige stiløvelser udi selvsmagende pop/rock-klichéer, så hold dig væk!

Plader

BrickNote: Kogebogen

Kogebogen, debut-ep'en fra hiphopduoen BrickNote, er et mærkværdigt bekendtskab - produktionerne er gode, men et ligegyldigt koncept og næsten konsekvent dårlig rap skæmmer albummet voldsomt.

Plader

M-Cnatet: Om nogen

M-Cnatets debutalbum er, hvis ikke en milepæl, så i hvert fald et intelligent og veludført værk i den dansksprogede raphistorie. Kværn og Trzepacz leverer skarpe rim en masse i 'stilen fra way back.'

boeger