Koncerter

Cumgirl8, 29.05.23, Primavera Sound, Barcelona

Skrevet af Daniel Niebuhr

Hvor newyorkerpunkerne i Cumgirl8 måske ikke bød på alverdens nyt under solen på den musikalske front, var deres koncert i stedet et glimrende eksempel på brandværdier og betydningen af disse i 2023.

For lige præcis 10 år siden bevidnede jeg på meget kort tid og gennem to vidt forskellige koncertoplevelser, hvordan (post)punk og identiteten, der ofte følger med, kan præsenteres: Først blev jeg særdeles imponeret, da britiske Savages – omend med visse lydudfordringer – spillede solen ned i Barcelona, hvor man allerede på det tidspunkt i bandets karriere tydeligt kunne se konturerne til deres senere status som nogle af bannerførerne for en helt ny generation af mørk og kold postpunk. En måneds tid stod jeg imidlertid ude i det vestlige Aarhus og blev forarget til Deap Valleys dybt undervældende parodi på en punk/rockkoncert på Northside.

I dag skriver vi 2023. I dag handler det hele om brandet, og Cumgirl8 er et brand – på godt og ondt. Nogle gange skrives deres bandnavn med versaler; andre gang med småt; men aldrig kombineret som i den foregående sætning. De fire kvinder har både gang i filmprojekter, modeshows, magasinproduktioner og musik, mens præsentationen af de adskillige nebengeschäfter taler ind i en helt særlig fortælling om antikapitalistisk og antipatriarkalsk newyorkerpunk, som tilfældigvis fremføres af kvindelige artister. På overfladen virker det lettere påtaget og prætentiøst, men jeg tror oprigtigt på, at jeg i sidste ende tager fejl.

For jeg vil sgu egentlig godt kunne lide Cumgirl8, der tidligt mandag aften på den første af Primavera Sounds “tyvstartende” Ciutat-dage introducerede sig selv med et jokende »we are Måneskin,« hvilket for mig bekræftede, at de heldigvis også selv er meget bevidste om, at de har begivet sig ud på en meget fin balancegang mellem cool, kitsch, rave og riot grrl. Indledningsvist var det dog svært lige at se, hvor min egen interesse for selve musikken skulle manifestere sig, for de fire kvinder spillede hverken tight eller lød særlig godt i det kun halvfyldte lokale, selvom det måske i sidste ende blot komplimenterede den punkede del af Cumgirl8’s narrativ. Og som et samlet slutprodukt var det sjældent rigtig godt, men det blev heller aldrig som sådan dårligt. Bedst var de i deres mest ligeglade og støjende passager, der sagtens kunne substituere førnævnte Savages’ tidligere materiale; værst når det tenderede regulært og intetsigende twee-pop.

Men Cumgirl8 er et brand, og brandet blev ultimativt også deres redning. For i adskillige momenter glemte jeg rent faktisk, at jeg ikke var særligt begejstret for musikken, men i langt højere grad noterede mig, at jeg var oprigtigt og positivt overrasket over, hvordan det blev leveret. For det kræver om ikke andet end stor del dedikation og selvdisciplin at fremstå så tro mod sit image, som det var tilfældet for Cumgirl8. Og uanset om de kastede sig ud i nyere numre som “Cicciolina” og “Dumb Bitch” eller indslag fra deres selvbetitlede 2020-debutplade, skete det konsekvent med total (cool) ligegyldighed over for tilhørerne – med eneste undtagelse da guitarist (og reelt set bedste musiker) Avishag Cohen Rodrigues hoppede ned fra den lave scene og styrtede ud blandt publikum mod koncertens afslutning.

Alt i alt udgjorde aftenens koncert en fin showcase for den musikalske afdeling af de fire kvinders brandidentitet. Kommer jeg til at kaste mig over deres tidligere såvel som kommende udgivelser – især nu hvor de er kommet indenfor hos 4AD? Næppe. Ville jeg til gengæld se dem igen live? Uden tvivl.

★★★★☆☆

Leave a Reply