Åh Apollo, hvor har jeg savnet dig! Jeg har i år nærmest ikke bevæget mig ind i det forjættede containerpalads, der står som ene fæstning og repræsenterer den del af festivalplakaten, hvor Roskilde for alvor kan prale af at være frontløbere – nemlig det elektroniske program. Oddsene for at finde årets hele vilde natteafslutning er absolut højest denne torsdag, hvor den tyske nu-gabber/post-technoduo Brutalismus 3000 har deres Roskilde-debut. Et debut, der absolut ikke er for sarte sjæle.
Apollo er proppet til randen allerede en halv time inden koncertstart – en broget skare af folk fra technomiljøet, Skrillexfans i jagt på en efterfest og helt grønne, unge mennesker, der nok skal få sig en overordentlig overhaling sammenlignet med den gængse tur på A-Bar. Brutalismus 3000 stillede nemlig et spørgsmål denne aften: Er du virkelig sikker på, at du er til bas? Det åbner dog med generiske arkivbilleder af kvinder på scenens bagskærm, mens en rolig stemme messer: »all is well.« Roen varer dog ikke længe. Brutalismus 3000 lægger hårdt ved at lade skingre toner bore sig ind i ørerne, mens man bliver banket væk i en slags trance af den benhårde bas. Apollos lysshow er som altid fem niveauer over intenst, og der er så meget stroboskop, at man bliver helt rundtosset.
Jeg tror, den mest kortfattede måde at beskrive dagsordenen fra Brutalismus 3000 på, er, at de stille numre lå på omtrent 140 bpm. Langt det mest af tiden buldrede duoen dog af sted med hardstyle langt over 160 bpm, der lagde ud med startbaskeren “Bitchboss”. At Victoria Vassiliki Daldas i forvejen udvaskede vokal på nummeret forsvinder lidt i bassen gør ikke spor. “ALLEINE (Brutalismus RMX)” får for alvor samling på det kaotiske publikum, der i værste og bedste fodboldfacon synger med på knallerttechnoversionen af Didos “Thank You”. Det burde egentlig være helt igennem skraldet, men da vi rent faktisk får et stykke af nummeret originalversion, og hele Apollo synger med, er det faktisk næsten smukt. Nå, men anyways, tilbage til bas.
Hvis du spørger mig, hvad der imidlertid foregår på scenen så må svaret være “nej” – for jeg kan ikke se den. De glimt jeg får af de visuals, der kører på skærmen mellem stroboskoplysene, gør bestemt noget for oplevelsen, men lad os også lige blive enige om, at der altså ikke rigtig er noget, der behøves at give mening halv tre om natten på Roskilde Festival. Jeg hørte efterfølgende også fra en ven, at duoen havde en minibar med på scenen. Hvem ved? Basmanien når dog næsten at blive kedelig. For selvom Brutalismus 3000 i korte øjeblik hiver finurlige genrer og samples op af hatten, dvæler de ikke længe nok ved pauserne til, at jeg undgår at blive lidt for udmattet af fire-i-gulvet-rytmerne. Så kan det godt være, at man får en snert af UK grime og dubstep til Skrillex-fans’ne, men cirka midtvejs i koncerten starter en mindre udvandring af folk, der simpelthen ikke kunne holde til mere.
Brutalismus er ligeglade og fortsætter deres halvanden times speed-aerobic. Man kunne ane daggry i horisonten, da duoen endelig starter hitparaden med “No Sex With Cops”, som igen formår at skrue tempoet op, mens ordene “Fick Die Polizei” blinker på storskærmen. Klimaks er klart tretrinsraketten bestående af “Satan Was A Babyboomer”, “Romantika” og “DIE LIEBE KOMMT NICHT AUS BERLIN”, der klemmer det absolut sidste juice ud af Apollo, mens himlen begynder at blive orange. Da Daldas skriger »Can you dig it?!« henover det sidste nummers cirkusbas, er jeg ikke sikker på, at mit semi-sobre/anmelder-ædru jeg kan digge mere.
Jeg vandrer mod solnedgangen tilbage til presseteltet, uvis om jeg er levende eller død.
