Plader

Plader

Vegyn: The Road To Hell Is Paved With Good Intentions

Den anerkendte London-producer Vegyn er ude med sit sjette album, hvor hans unikke og nostalgiske lyd stadigvæk hersker. Men albummet er også et forsøg på at nå ud på mere kommercielle baner. Produktet er et vellydende elektronisk album, der desværre er alt for selvbevidst om sin egen poppede eskapade.

Plader

English Teacher: This Could Be Texas

Kraftigt inspireret af Londons post-punkscene i de seneste år, har Leeds-bandet English Teacher skabt et vellykket debutalbum. This Could Be Texas leger med alverdens genrer og er både følelsesladet og kaotisk. De kæmper dog lidt med at skille sig ud.

Plader

Hess is More: Cæke

Hess is Mores nyeste albumudspil er ligefrem og velkomponeret electro-krautpop for voksne. Heldigvis leveres det med en barnlig fandenivoldskhed, der gør den introverte dans, de byder op til, både sjov og kantet.

Plader

Drahla: Angeltape

Det britiske post-punkband Drahla har taget saxofonudskejelserne og de eksperimenterende takter til nye niveauer på deres andet album Angeltape. Kun i få momenter er det mere galt end genialt.

Plader

Tierra Whack: World Wide Whack

Trods enkelte skønhedsfejl i form af unødvendige fillers og en lidt for poleret produktion, så viser Tierra Whack særligt rapteknisk, at de store forventninger til hendes debutalbum var berettigede.

Plader

Vampire Weekend: Only God Was Above Us

De er gået fra kammerpop til synthpop til art rock til jam band. På deres femte album samler Vampire Weekend for en gangs skyld deres musikalske tråde i et modnet og skrattende værk, der puster liv i indie-genren.

Plader

Gustaf: Package Pt. 2

New York-artpunkerne i Gustaf snerrer, konfronterer og problematiserer, men deres andet udspil gemmer på en slående hudløshed. Nogle gange skal man fylde og kræve sin ret, andre gange skal man spørge sig selv, om alt er OK.

Plader

Adrianne Lenker: Bright Future

Umiddelbart er der noget undseeligt ved Adrianne Lenkers flygtige nye singer-songwriter-album, men tag ikke fejl: Ved at transponere tristessen fra den amerikanske sangskat til noget både rørende ubesværet og forrygende stilfærdigt, føjer det underfundige værk en hel favnfuld dybder til et i forvejen betagende oeuvre.

Plader

Brimheim: Ratking

Normerne er på skydeskiven på Brimheims stærke toer, som viser tænder med store vokalpræstationer og velvalgte synth-værktøjer. Andre gange bliver numrene pakket ind i lidt for mange lag af subtilt boblefolie.

Plader

Kim Gordon: The Collective

Når man lytter til Kim Gordons The Collective, tænker man på intet tidspunkt "rockdinosaur". Den 70-årige legendes spyttende vokaler, tunge trapbeats og øresønderrivende støj lyder mere moderne end det meste andet rockmusik i 2024.

Plader

Donny Benét: Infinite Desires

Det australske disko-pastiche-projekt, Donny Benét, fortsætter sin sexede stil på sit sjette album. Den (sammentykkesøgende) liderlige kultmusiker byder både på stærke diskoperler, tandløst fyld og en aparte og apolitisk revselse af den amerikanske drøm og højaktuel geopolitik.

Plader

Rigmor: Vælter vi mørket

Den aarhusianske indiekvartet Rigmor er optaget af rockens, lyrikkens og hverdagens poetiske mørke. Måske så meget, at deres ellers så indhyllende sangskrivning, i omfavnelsen af sin egen melankoli, ender med at savne modsætninger og kompleksitet.