Med hjælp fra et barndomsidol og en dansk rockmusiker er Michael Rexen tilbage med et folkpoppet nummer, som handler om at have et slidt hjerte og om at føle sig fri.
Skribent - Dastan Marouf
Fredagssinglr: Turnstile – SEEIN’ STARS / BIRDS
Er du mest til drømmende funk eller en strøm af power chords? Turnstile har udgivet to singler med hver sin musikvideo. Og de har det hele.
Fredagssinglr: Neu Sierra – Need Nobody
Psych-guitarer, intense gisp og »total afhængighed«. Anden single fra Neu Sierras kommende debutalbum er løssluppen, men alvorlig.
Fredagssinglr: Selina Gin – Hey, Gatekeeper <3
Tre år, et moderskab og et Peter Sommer-samarbejde efter sit debutalbum er Selina Gin tilbage i soloregi med et nummer, der går i kødet på musikbranchens magtpersoner.
GB: Gusse Music
GBs debut jonglerer eksistentiel angst med indflydelser fra ambient-, kammer-, punk- og poptraditioner. Det er et rodet værk, men det er også det, der gør det så smukt.
Fredagssinglr’: Taxidermy – Today
Nogle gange lyder det som en plade, der er gået i hak. Andre gange lyder det, som om forsangeren råber dig lige i fjæset. Taxidermys post punkede og avant-proggede anden single står aldrig stille.
Vampire Weekend: Only God Was Above Us
De er gået fra kammerpop til synthpop til art rock til jam band. På deres femte album samler Vampire Weekend for en gangs skyld deres musikalske tråde i et modnet og skrattende værk, der puster liv i indie-genren.
Fredagssinglr’: Salver – Skjul/Løfterne
Post-punk, hardcore og metal mødes i en hvirvelstorm af en dobbeltsingle fra Salver. Det lover godt for det københavnske band, der indtil videre primært har rumsteret i undergrunden.
Erika de Casier: Still
Erika de Casier udvider den musikalske palet på sit tredje album, der med kunstnerfeatures, breakbeats og velkendt r’n’b føles som starten på noget nyt for den fremadstormende sanger. Der er opbrud, overgang og masser af håb.
Fredagssinglr’: First Hate – Rock Song (ft. Lina Rafn)
Indiepopduoen First Hate går fuld klub-pop på finalenummeret til deres nyudgivede EP. Alt sammen takket være en nuller-kending, der ser ud til at tænde op for et solidt comeback.
Roskilde Festival 2023: Black Country, New Road, Arena
Den britiske sekstet i Black Country, New Road lykkedes på trods af lydproblemer og musikalsk/dynamiske udfordringer flere gange at skabe teatralsk indlevelse, så vi blev mest rørt.
Roskilde Festival 2023: Caroline Polachek, Arena
Caroline Polachek leverede lige præcis den fortryllende popkoncert, folk havde drømt om, da hun lørdag eftermiddag spillede på Arena. Og det lod til, der var rigtigt mange, der havde drømt om den.
Roskilde Festival 2023: Yaya Bey, Eos
Yaya Bey vendte uheld til held, da de diverse benspænd blev en mulighed for at fremvise ubesværet professionalisme og fængende soul-ynde.
Roskilde Festival 2023: Alice Glass, Apollo
Alice Glass bar Apollo på sine skuldre, da hun fredag aften spillede koncert med akrobatiske spring og anden scenetilstedeværelse. Men uanset hvor meget sangerinden gav af sig selv, virkede det forgæves.
Roskilde Festival 2023: 070 Shake, Apollo
070 Shakes Roskilde-koncert var en lektion i intensitet og energi. Den amerikanske sangerinde var nemlig i sit allermest nådesløse humør, da hun torsdag aften trådte ind til et tætpakket Apollo.
Roskilde Festival 2023: Florist, Gloria
I al festivalkaosset viste Florist, hvad der virkelig er vigtigst. Brooklyn-kvartettens sarte folkemusik og dets evne til at skabe nærvær skabte årets måske fineste festivaloplevelse.
Roskilde Festival 2023: Armand Hammer & Billy Woods, Eos
Mange ting faldt til jorden under Armand Hammer og Billy Woods’ dobbeltshow. Men New York-rapperne viste også, at det er, når man ikke har særligt meget at miste, at de særligste øjeblikke sker.
Roskilde Festival 2023: Evil House Party, Gaia
Tirsdag aften på Gaia viste Emma Acs og Jacob Formann os alle, hvilken størrelse Evil House Party virkelig er, og deres dystre dansemusik var langt hen ad vejen en rensende oplevelse.
Roskilde Festival 2023: Tuhaf, Gaia
Tuhaf kastede komplekse rytmer, stærk inderlighed og stor orientalsk fest ud over Gaias publikum med deres særlige anadolu-rock. Men selvom bandet havde sans for publikum, tog det tid for publikum at finde ægte sans for dem.
King Krule: Space Heavy
Archy Marshalls fjerde album føles lidt som at svæve eller som at ånde ud. Det er lyden af en kunstner, der modsætter sig omverdenens forventninger til ham, det er lyden af alle de kunstneriske tråde, Archy Marshall har haft ude, og det er noget af hans mest nænsomme musik til dato.