News flash: Pixies er populære igen! I år har vi fået en koncert, en dvd og endnu en best of-opsamling. Og mens vi venter på en ny plade, får vi denne dobbeltudgivelse med Black Francis’ gamle demoer samt vovede og sære fortolkninger af Pixies' hits.
Svenske The Soundtrack of Our Lives har udgivet en utrolig sympatisk rockplade, som er gået forholdsvis stille forbi Danmark. Og det er synd, for hvis man trænger til et skud velspillet og energisk rock, så er Origin Vol. 1 absolut et lyt værd.
Larm, kaos og gode melodier. Bring Your Own Poison er lyden af Londons punkundergrund i 2004, der ikke lyder en millimeter anderledes end i 1977.
The Arcade Fires debut formår på forunderlig vis at sammensætte en lyrisk symbiose af smerte, tab, opvækst og kærlighed, der flettes ind i nogle fyldige musikalske kompositioner, som tilsammen rammer lige i ørnens øje.
Australsk kulde og regntung rock. Kan du lide danske Amber, vil One Hundred Years så afgjort falde i god jord.
Akustisk vellyd og en døsig ro sænker sig. Dette er musik, der kan pleje dit stressede jeg i denne verden og hive dig med til en skov, som udgør pladens harmoniske omgivelser, men fra tid til anden træder et sært og foranderligt mørke ind. Et interessant udspil.
En lejlighed i London-kvarteret Stoke danner rammen om et af årets mest overbevisende debutalbummer inden for singer/songwriter-genren. At en brite skulle rende med den titel, er næsten utopi, men det er ikke desto mindre et faktum, som selv den mest fanatiske amerikaner må acceptere.<
Glem alt om den gamle svada. Glem alt om budskab og genuinitet. I dag handler amerikansk rock om at definere coolness igen og igen. Baby Strange tror, de har det, der skal til.
Ikke helt ueffen Smiths-inspireret emo fra USA.
San Francisco-sekstetten Subtle sprudler strittende. Men faktisk stritter deres viltre fusionshiphop ikke helt nok, fordi den bliver holdt i relativt stram snor, samtidig med at den bliver givet frie tøjler. Forvirret? Det bliver du også af A New White.
Gadedrengen Dizzee er tilbage med flere hakkende gameboy-beats direkte fra Londons regnvåde gader. Nådesløst og skingert leverer han sine rim, og når musikken er så god, er der egentlig heller ikke nogen grund til at stoppe ham.
Mosset gror ikke fast på den musikalske udvikling hos det amerikanske band. Hvor debutudgivelsen osede af glam, giver The Turn-ons nu et bud på, hvordan den tidlige britpop skal lyde i år 2004, og er man ikke helt kommet sig over 90’er-bølgen, er det en udmærket idé at lytte til East.
TV on the Radio har lavet et af årets bedste albums, der ikke rigtigt lyder som noget andet. Gruppen tager afsæt i new wave og postpunk, men formår at udvide formlen med en række elementer fra den amerikanske musiktradition, som man normalt ikke hører i indierocken.
Tillad mig at stille et fundamentalt spørgsmål: Hvad vil de os egentlig, alle disse vindere af musikkonkurrencer? Det bliver gang på gang bevist, at det kvalitetsmæssigt ikke er vejen frem. Danske Spoof spiller en dirrende blanding af pop, rock og sovemedicin.
