Plader

Plader

Frank Black Francis: s.t.

News flash: Pixies er populære igen! I år har vi fået en koncert, en dvd og endnu en best of-opsamling. Og mens vi venter på en ny plade, får vi denne dobbeltudgivelse med Black Francis’ gamle demoer samt vovede og sære fortolkninger af Pixies' hits.

Plader

The Soundtrack of Our Lives: Origin Vol. 1

Svenske The Soundtrack of Our Lives har udgivet en utrolig sympatisk rockplade, som er gået forholdsvis stille forbi Danmark. Og det er synd, for hvis man trænger til et skud velspillet og energisk rock, så er Origin Vol. 1 absolut et lyt værd.

Plader

The Arcade Fire: Funeral

The Arcade Fires debut formår på forunderlig vis at sammensætte en lyrisk symbiose af smerte, tab, opvækst og kærlighed, der flettes ind i nogle fyldige musikalske kompositioner, som tilsammen rammer lige i ørnens øje.

Plader

Avoidance Theory: The Shape of Trees

Akustisk vellyd og en døsig ro sænker sig. Dette er musik, der kan pleje dit stressede jeg i denne verden og hive dig med til en skov, som udgør pladens harmoniske omgivelser, men fra tid til anden træder et sært og foranderligt mørke ind. Et interessant udspil.

Plader

Adem: Homesongs

En lejlighed i London-kvarteret Stoke danner rammen om et af årets mest overbevisende debutalbummer inden for singer/songwriter-genren. At en brite skulle rende med den titel, er næsten utopi, men det er ikke desto mindre et faktum, som selv den mest fanatiske amerikaner må acceptere.<

Plader

Baby Strange: Put Out

Glem alt om den gamle svada. Glem alt om budskab og genuinitet. I dag handler amerikansk rock om at definere coolness igen og igen. Baby Strange tror, de har det, der skal til.

Plader

Subtle: A New White

San Francisco-sekstetten Subtle sprudler strittende. Men faktisk stritter deres viltre fusionshiphop ikke helt nok, fordi den bliver holdt i relativt stram snor, samtidig med at den bliver givet frie tøjler. Forvirret? Det bliver du også af A New White.

Plader

Dizzee Rascal: Showtime

Gadedrengen Dizzee er tilbage med flere hakkende gameboy-beats direkte fra Londons regnvåde gader. Nådesløst og skingert leverer han sine rim, og når musikken er så god, er der egentlig heller ikke nogen grund til at stoppe ham.

Plader

The Turn-ons: East

Mosset gror ikke fast på den musikalske udvikling hos det amerikanske band. Hvor debutudgivelsen osede af glam, giver The Turn-ons nu et bud på, hvordan den tidlige britpop skal lyde i år 2004, og er man ikke helt kommet sig over 90’er-bølgen, er det en udmærket idé at lytte til East.

Plader

Spoof: White Lines in a Livingroom

Tillad mig at stille et fundamentalt spørgsmål: Hvad vil de os egentlig, alle disse vindere af musikkonkurrencer? Det bliver gang på gang bevist, at det kvalitetsmæssigt ikke er vejen frem. Danske Spoof spiller en dirrende blanding af pop, rock og sovemedicin.