Endelig, fristes man næsten til at sige. Endelig en dansk udgivelse, der for alvor sætter sig fast på nervebanerne og gør et usletteligt indtryk. Det er ganske enkelt fremragende og en stærk kandidat til årets danske plade.
Tag - indietronica
Her Space Holiday: Manic Expressive
Kærlighed ved første blik; australske Mark Bianchi har forelsket sig i en maskine, og eftertænksom electronica er opstået.
Manual & Syntaks: Golden Sun
I samarbejde med Limp-kollegaen Jakob Skøtt har Jonas Munk – alias Manual – fået tilført sit romantiske lydunivers for livsnydere en tiltrængt kant og fremdrift. Det lyder glimrende - så længe det varer... Hiphop-inspirationerne klinger nemlig desværre lidt for hurtigt af.
Lali Puna: Faking the Books
Lali Puna har lavet et fint album. De har styr på melodierne, og albummet er fyldt med spændende idéer og lækre detaljer. Alligevel når de ikke helt op til de allerbedste inden for indietronica-genren.
Xela: Tangled Wool
John Twells opbygger på sit andet album under navnet Xela inderligt romantiske stemningsbilleder og blander elektronik med akustisk guitar, akustisk guitar og – som prikken over i’et – akustisk guitar.
Languis: The Four Walls
Noget så uventet som et indietronica-band fra Argentina leverer noget så forudsigeligt som et kun delvist vellykket forsøg på at blande shoegazer-pop og elektronik.
Tex La Homa: If Just Today Were to Be My Entire Life
Matt Shaw bruger stort set hele If Just Today Were to Be My Entire Life på at synge om sin længsel, men desværre glemmes nærværet så meget, at man ikke rigtig tror på ham.
Efterklang: Springer
Som solstrejf over tundra-sletter. Knitrende som sne, rent som polar-luft. Med en sart og dog dynamisk udtrykssfære sigter debutant-kvintetten Efterklang højt – og rammer næsten plet.
The Notwist: Neon Golden
Blandingen af indierock, electronica og melankolsk pop-finesse bliver næppe meget bedre end på Neon Golden.