Tag - Kå

Nyheder

Kå udsender ny plade og tager på turne

Kå endelig klar med opfølger til deres debut Efter fire års ventetid er det danske band Kå endelig klar med en opfølger til deres anmelderroste debutalbum Sammenbidt Blidt. Hvis man skal tro bandets pressemeddelelse, så har de bevæget sig lidt væk fra deres folkede udtryk og omfavner i stedet electro med analoge synthesizere. Jep, de er også hoppet på dansedillen. Det kan man inspicere nærmere på deres Myspace. Albummet udkommer først til efteråret, men allerede nu drager de på turne for at promovere deres nye plade. De starter i København og slutter i Odense og tager så ellers på højskole midt i mellem. Tourdatoer: 17/4: Råhuset, Vesterbro (med Den Fjerde Væg) 21/4: Musik og Teaterhøjskolen, Toftlund 22/4: Askov Højskole, Vejen 30/4: Grundtvigs Højskole, Hillerød 29/5: Studenterhuset AKA Kulturmaskinen, Odense (med Epicenter)

Plader

Kå: Sammenbidt blidt

Hvor er det skønt at få afkræftet sine fordomme om dansksproget musik! Men Kå er også helt sin egen; selv kalder de det indiefolk, vi kan bare nøjes med at konstatere, at det er forbandet godt. Deres debut emmer af en særlig kraft og elegance, og symbiosen af tekst og musik er overordentlig vellykket.

Plader

Kå: Kaskader

Den danske gruppe Kå har med Kaskader lavet en ep, der delvist er charmerende melodisk indie-folk og delvist går i prætentiøs tomgang.

Plader

Kå: s.t. EP

Danske Kå vil både runde nordisk, østeuropæisk og amerikansk folk på denne demos tre sange, men når, med Katrine Villadsen i spidsen, desværre kun at skabe et forvirrende og overdrevet udtryk.