Der bliver ikke taget nogle svinkeærinder på De Høje Hæles nye album. Gashåndtaget er trykket i bund, og med ni små punksange drøner De Høje Hæle af sted på en stærkt underholdende tur på bare 30 minutter. Det er jo punk.
Skribent - Mathias Hagemann-Nielsen
Roskilde Festival 2013: The Bots, 07.07.13, Pavilion
Unge amerikanske The Bots skulle søndag aften sende Roskilde Festivals gæster hjem med det sidste skud rock og rul. På festivalens mindste scene gav de en noget rodet, men stærkt underholdende koncert.
Roskilde Festival 2013: FIDLAR, 07.07.13, Pavilion
Tømmermændene blev glemt, da amerikanske FIDLAR spillede sig igennem et godt og hårdtslående sæt søndag eftermiddag på Pavilion.
Roskilde Festival 2013: Uncle Acid & the Deadbeats, 06.07.13, Odeon
Odeon-publikummet glemte alt om det galopperende søvnunderskud, da Uncle Acid & the Deadbeats lod syren flyde og heavy metal-riffene dundre helt uimodståeligt.
Roskilde Festival 2013: King Tuff, 05.07.13, Pavilion
Solen var gået ned klokken 00.00 på Pavilion, men det forhindrede ikke amerikanske King Tuff i at levere et lille og ret stærkt solskinsbrag, der fik folk til at smile og kridte danseskoene.
Roskilde Festival 2013: Metz, 05.07.13, Pavilion
Canadiske Metz blæste publikum bagover med deres ruskende støj, da de torsdag spillede på Pavilion.
Roskilde Festival 2013: Drenge, 04.07.13, Pavilion
Det var tæt på forrygende, da britiske Drenge åbnede for musikken på Pavilion. Med benhård rock og speederen i bund fik publikum flere stykker glimrende rockmusik lige i ansigtet.
Roskilde Festival 2013: Lower, 03.07.13, Pavilion Junior
Indsmurt i rumklang som i en tom svømmehal drev forsanger Adrian Toubro desperationen frem i Lowers faldefærdige sange. Kvartettens intensitet var stærk, men det var alligevel, som om der manglede lidt energi.
Roskilde Festival 2013: Mother Lewinsky, 02.07.13, Pavilion Junior
Mother Lewinsky leverede en habil og hæsblæsende koncert, da de tirsdag blandede deres standard-indie med klassiske strygere.
Roskilde Festival 2013: Dråpe, 01.07.13, Pavilion Junior
Den norske støjpopkvintet startede godt og sluttede endnu bedre af. Desværre var numrene midt imellem ikke nær så appellerende, og det var, som om Dråpe aldrig rigtig kom i gang med koncerten. I hvert fald ikke, før det var for sent.
Roskilde Festival 2013: Ice Cream Cathedral, 30.06.13, Pavilion Junior
De atmosfæriske lydbilleder hos Ice Cream Cathedral var så flotte og sikre, at det næsten blev for klinisk. Men så snart det blev for poleret, hankede de op i sig selv, og spacepoptrioen endte med at levere en god åbningskoncert.
Undertoners guide til Roskilde ’13: højt og hævi, trækplastrene, mørk mekanik og world
Så blev det dagen før dagen. Kast dig over Undertoners sidste samling Roskilde-anbefalinger, inden du kyler teltet over skulderen og drager mod smatten.
Undertoners guide til Roskilde ’13: sfærisk og støjende, oversete kunstnere, dramatiske damer og ung skrammelrock
Drøm dig op under teltdugen, få en punklussing fra morgenstunden, oplev en samling 17-årige piger med en forkærlighed for Kurt Cobain, eller stift bekendtskab med et band, som du ikke havde den fjerneste idé om eksisterede. Jo, der er rigeligt med tilbud i dagens Roskilde-anbefalinger.
Asa Irons: Knife Gift Debt
Efter seks års ventetid er Asa Irons tilbage med et pragteksemplar af en folkplade fra New Englands dybe skove.
Django Django – Vi hader at spille live…
...Eller et af de fire medlemmer gør I hvert fald. Undertoner mødte halvdelen af den skotske kvartet på sommerens Roskilde festival til en snak om succes, tilblivelsen af deres debutalbum og om at være på tour med sange, man ikke gider at spille live.
Roskilde Festival 2012: Alabama Shakes, 08.07.12, Odeon
Alabama Shakes sendte festivalgæsterne hjem med gode minder, da de lukkede ned for Odeon søndag aften.
Roskilde Festival 2012: Dr. John and the Lower 911 feat. John Cleary, 08.07.12, Arena
Dr. John var et godt søndagsmatch, da han spillede på Arena for de tømmermændsramte og de piberygende over 60.
Roskilde Festival 2012: Bruce Springsteen & the E Street Band, 07.07.12, Orange
Roskilde Festival kunne ikke få nok af Bossens overlegne og sympatiske arbejderklasse-rock.
Roskilde Festival 2012: Larsen & Furious Jane, 07.07.12, Pavilion
Larsen & Furious Jane spillede en alt andet end rasende koncert. Men de små støjskyer, bandet udsendte, var flotte, og det passede godt til en doven eftermiddag.
Roskilde Festival 2012: Red Fang, 06.07.12, Odeon
Strømmen gik, da Red Fang fredag eftermiddag spillede på Odeon. Det hindrede dem dog ikke i at spille en udmærket, øldreven koncert.
Roskilde Festival 2012: Hank3, 06.07.12, Odeon
Det var ren countrygalskab, da Hank3 gæstede Odeon fredag aften.
Roskilde Festival 2012: Janelle Monáe, 05.07.12, Arena
Janelle Monáe spillede for andet år i træk på Roskilde Festival. For gengangere har det muligvis været en gentagelse af sidste års koncert. Men for nybegyndere var det en stor fest.
Roskilde Festival 2012: Django Django, 05.07.12, Pavilion
Skotske Django Django startede blødt, men endte med at holde fest for et taknemmeligt og festivalhungrende publikum. Deres psykedeliske mix af alverdens genrer startede festen på Pavilion.
Roskilde Festival 2012: Team Me, 04.07.12, Pavilion Junior
Team Me lukkede Pavilion Junior for i år med en perle af en koncert.
Roskilde Festival 2012: Helsinki Poetry, 03.07.12, Pavilion Junior
Projektet og intentionerne var gode hos Helsinki Poetry. Bandet manglede dog energi og vildskab og kom derfor aldrig ud over scenen.
Roskilde Festival 2012: Bäddat för Trubbel, 01.07.12, Pavilion Junior
De svenske arbejderpunkere løb sig igennem deres koncert, hvor der var fuld knald på. Det var kort, intenst, godt og lidt udmattende.
Undertoners guide til Roskilde ’12: uhyggeligt og tungt, oversete kunstnere, dramatiske damer og klassisk rock
Vi har nået halvvejsmærket for Undertoners Roskilde-anbefalinger, og der er stadig læssevis af musik at læse om og lytte til. Få flere højdepunkter fra programmet her.
Undertoners guide til Roskilde ’12: sfærisk og støjende, amerikanske rødder og hiphop
Nedtællingen fortsætter. Læs i dag om sfæriske koncertoplevelser, amerikansk klingende bekendtskaber og boppende hiphop, som er værd at sætte kryds ved i årets Roskilde-spilleplan.
Vitamin C: s.t.
Vitamin C er lyden af en hamrende hed sommerdag. En dag, hvor man ikke foretager sig meget og strander i haven eller i parken. Ude af stand til at gøre noget andet at falde hen.
Best Coast: The Only Place
På deres andet album vender Best Coast tilbage med en krystalklar lyd og 11 fine indiepopsange, der fortæller hver deres historier.
Psychic Ills: Hazed Dream
Med sit tilbagelænede og afslappede fjerde udspil transporterer Psychic Ills lytteren langsomt igennem en tåget drøm. Men amerikanernes blanding af psych, country og stonerrock forhindrer dog ikke, at de - og lytteren - er lige ved at gå i stå.
Dan Mangan: Oh Fortune
En blanding af folk, stadionrock og vals er, hvad Dan Mangan spiller ud med på sin tredje langspiller. Det er lidt af en overraskelse, hvis man regner med akustisk folk. Men det er nu okay.
Zola Jesus: Conatus
Dramatisk og en smule støjende pop er, hvad Zola Jesus' tredje album byder på.
Ganglians: Still Living
En times fin, men ikke overvældende lo-fi er, hvad det er blevet til for Ganglians på deres anden plade.
Gardens & Villa: s.t.
Gardens & Villas debutplade er en okay en af slagsen. Med deres dovne og tilbagelænede drømmepop gør californierne et godt indtryk, men det brænder sig ikke ind i bevidstheden.
Den Fjerde Væg: Glittertårer EP
Det københavnske band Den Fjerde Væg har udgivet en lille ep med tre numre fra deres første album. Der er tale om fin og drømmende indiepop.
WU LYF: Go Tell Fire to the Mountain
Heavy pop. Sådan beskriver de selv deres musik, WU LYF. Og det er slet ikke ved siden af. For lyden er omfangsrig har en unægtelig massefylde. Det er ganske god indiepop, der dog ikke revolutionerer noget.
Baby Woodrose: Mindblowing Seeds and Disconnected Flowers
Det er flippet pscyh fra det herrens år 1999. Det år, hvor man frygtede at dø, hvis videomaskinerne ikke kunne skrive 2000. Det er desperat, det er højt, hårdt og skingert. Det er Baby Woodrose for fuld udblæsning.
E Bird: Lake of No Land
Roligt, nede på jorden og ret så nærværende er de beskrivelser, der farer til hovedet, første gang man lytter til Lake of No Land. Og de indtryk varer heldigvis ved.
The Bronson Brothers: Love Sessions Vol. 1
En rar og naiv plade, der trækker voldsomt på 60'er-inspirationen, er, hvad The Bronson Brothers har begået med deres andet album.
Beady Eye: Different Gear, Still Speeding
Det har skullet gå stærkt for Liam Gallagher med at komme ud af Oasis’ skygge. Desværre virker det, som om det er gået en tand for hurtigt, og derfor er Beady Eyes debut heller ikke mere end en intetsigende metervare-rockplade.
Callers: Life of Love
Life of Love er en fin og sød titel til næsten 34 minutters blanding af jazz, prog og folk. Med en meget fremtrædende vokal udfordrer Callers lytteren, som desværre står tilbage som taber.
Own Road: s.t.
Own Roads selvbetitlede ep byder på otte afdæmpede folk-sange i løbet af 23 minutter. Gode sange på en plade, der desværre ikke udvikler sig så meget, som man kunne håbe på.
Mechanical Bird: Daughter of the Wind EP
Det er en ganske udmærket ep, danske Mechanical Bird for nylig har udsendt. Hvis man er til folk og skovmandsskjorter, er der masser at komme efter.
Kloster: The Waves and Winds Still Know His Voice
Klosters nye album er fremragende. Intet mindre. Drømmende og dragende folk, der trækker lytteren med ind i musikken igennem flotte arrangementer og intimitet.
The Informations: Noah’s Ark
Frederik Nordsø, der er guitarist i The William Blakes, har været i gang med sit debutprojekt i tre år. Det er lang tid, men de hypnotiske popsange har været ventetiden værd.
Dragontears: Turn On Tune In Fuck Off!!
Med 37 syredryppende minutter sætter de danske psykedelika-baroner Dragontears et godt og solidt punktum for bandets karriere.
Agnes Obel: Philharmonics
Hun skriver gode sange, og så behøver man ikke så meget ekstraudstyr. Man kan klare sig med sig selv, sin stemme og sit piano. Agnes Obel er navnet, og hun har lavet en fremragende efterårsplade.
Harlem: Hippies
Indiepop pakket ind i fuzz og lo-fi-æstetik er det, de unge vil have. Og det er præcis, hvad de får på Hippies. Det virker dog ikke, som om Harlem på nogen måde fedter for lytteren. De kan bare godt lide at spille popmusik.
The Soft Pack – et ‘The’-band
På den varmeste Roskilde Festival i 33 år spillede The Soft Pack en sen koncert på Pavilion. Undertoner var så heldige at møde dem om eftermiddagen, inden de gav en blændende koncert.
Os Mutantes: Haih or Amortecedor
Det er en synd og skam, men Os Mutantes lever på ingen måde op til fordums psykedeliske storhed. En trist og kedelig affære.
The Village Idiot/Darklands: Split 7″
Country og lonerfolk er måske ikke verdens mest oplagte kombination, men Rabalder Records lader alligevel disse genrer mødes på en split-syvtommer med The Village Idiot og Darklands. Selvom man ikke falder ned af stolen af begejstring, er den alligevel et lyt værd.
The Village Idiot: Prima Materia
Det er ikke sjovt at være fra Helsingør. Det beviser The Village Idiot, der synger sange om de mørke sider af livet. Selvom ørkenen befinder sig i USA, stammer følelsen af tomhed og ensomhed på Prima Materia direkte fra Kronborg og omegn.
Cody – »Vi spiller popsange«
Kasper Kaae er manden bag Cody. Med et godt afsæt i alternativ country imponerede han tidligere på året det danske anmelderkorps. Undertoner fik sig en snak med Kaae om inspirationskilder, anerkendelse og forhåbninger.
Baby Woodrose: s.t.
Baby Woodrose kan mangt og meget, men det er især indbegrebet af to genrer: psych- og garagerock. Det viser Lorenzo Woodrose på sit nyeste udspil Baby Woodrose.
Kværn: EP
Der er fart på fra starten af denne syvtommer-udgivelse, og man når næsten ikke at trække vejret i punkrock-virvaret. Men det gør ikke noget, for det er en fest i højt tempo.
Jong Pang: Love
Der er højt til himlen, der er lavt til jorden, og der er plads til det hele på Love. Buen spændes vidt fra klassisk indierock til den ’nordiske’ lyd, hvor strygere og elektriske guitarer går hånd i hånd, og alt i alt ender det med at blive en ganske god plade.
Roskilde ’09: Peter Doherty, Eagles of Death Metal, 05.07.09
Fra »fucking fedt« med Peter Doherty til Eagles of Death Metals ensformige og trøstesløse ørkenvandring. Fra tæt på topkarakter til dumpekarakter.
Roskilde ’09: Cut Off Your Hands, Tony Allen, The Pains of Being Pure at Heart, 04.07.09
Garagerock, afrobeat og støjpop stod på menuen, da Undertoners anmeldere fartede Festivalpladsen rundt lørdag aften.
Roskilde ’09: First Aid Kit, Fleet Foxes, ISIS, 03.07.09
Rar folkpop, barfodet skovmandsskjortepop og indadvendt postmetal udgjorde koncertoplevelserne tidlig fredag eftermiddag.