På The Fall-album nr. 26 er Mark E. Smith i topform. Det samme er de nye musikere, som er udvalgt til at spille med. Bortset fra en unødvendig tur ud på dybt vand byder de sammen på en række veludførte groovy og hypnotiske numre.
Plader
Little Barrie: Stand Your Ground
Originalitet og nyskabelse er ikke det rette label til Little Barrie. Tværtimod gør den britiske trio alt for at lyde som noget, man har fundet i en kasse fra 60’erne. Retrostilen er gennemført og energisk – der er sved, men hverken blod eller tårer, og man savner lidt vildskab og personlighed.
Architecture in Helsinki: We Died, They Remixed
De skamløst catchy australiere bliver udsat for en mere eller mindre elektronisk behandling på deres nyeste udspil. Som resultat svinger barometeret kraftigt mellem "innovativt" og "ligegyldigt", og albummet ender som en fodnote.
Goldrush: (the heart is the place)
Først skulle (the heart is the place) være blevet til noget. Så droppede bandet pladen. Og så ombestemte de sig igen. Fremover skal engelske Goldrush måske lytte til deres indskydelse nr. to, for resultatet er nemlig en plade i overhængende fare for at drukne i mængden.
Tokyo Police Club: A Lesson in Crime
Tokyo Police Club ved, hvordan fængende guitarrock skal skrues sammen. Det har de lært af The Strokes. Desværre har de ikke kun taget ved lære, men også kopieret deres læremestre. Trods gode sange ender det canadiske band derfor med at fremstå som et musikalsk rip-off.
Gruff Rhys: Candylion
Super Furry Animals-frontmand Gruff Rhys’ anden soloplade Candylion er en lille troskyldig plade, der rummer fantasifuld akustisk pop og eksotisk psykedelia, som er svær ikke at holde af.
Explosions in the Sky: All of a Sudden I Miss Everyone
De fire texanske mænd presser endnu en plade i postrockmaskinen. Det er ikke den dybe tallerken, men der er dog forsonende træk på deres fjerde fuldlængdealbum.
Utah: Strength in Numbers
Efter et veludført benarbejde af ep'er og koncerter er den danske rockkvartet Utah klar med debuten Strength in Numbers. Den vidner om et band, der kan sit sangskrivningsmæssige håndværk, men stadig mangler dén sagnomspundne ubekendte, der adskiller bandet fra deres musikalske referencer.
Forest & Crispian: Modern Sensation
Svenske Forest & Crispians debutalbum Modern Sensation er en løjerlig omgang blandede bolcher med mange forskellige smage og farver. Rock, jazz, soul, funk, bossa nova, vokalharmoni-pop – eller som de selv kalder det: New Wave Barber Shop Rock. Det er dristigt, talentfuldt og charmerende som bare pokker.
Six Parts Seven: Casually Smashed to Pieces
På blot 31 minutter holder Six Parts Seven perfekt fokus og maler smukt med americana-inspirerede postrock-toner uden smutture. Men lidt for ensformigt udtryk gør albummet til en lidt slatten helhed.
Eleni Mandell: Miracle of Five
På trods af at Eleni Mandell er bosat i Los Angeles, er hendes lyd rigtigt støvet. Men det er den type støv, der giver musikken varme og intensitet. Miracle of Five lyder mere som the Great Plains end som smog-fyldte L.A. Troen på ægte kærlighed er temaet for denne herligt naive singer/songwriter-plade.
System: Tempo EP
Det er fem år siden, trioen System kom med en reel udgivelse. Dengang var tempoet lavt, men som titlen på den nye EP fortæller, er der denne gang hurtigere beats på menuen.
The Blue Van: Dear Independence
Andet album fra de fire nordjydere er både mindre overrumplende og mindre charmerende end The Art of Rolling fra 2005. Men lydproduktionen er til gengæld i top, og når bandet indimellem giver den gas med syret stemning og tørre tæsk i trommerne, er det skønt at få en tur i den blå vogn.
The Fashion: s.t.
The Fashion har haft masser af tid til at finde udtrykket på opfølgeren til deres fire år gamle debut. Resultatet er en poleret plade, der tør stå ved sit poppede udtryk, og som i sin umiddelbare friskhed er ganske fin – om end næppe langtidsholdbar.