Kærestesorg + toge, der kører væk + whisky-tåger = business as usual. Rocky Votolato præsenterer en til tider ultra-kynisk ligning for, hvordan man spiller alt. country, men mangler at bevise, hvorfor man bør gøre det.
Plader
Early Day Miners: Offshore
Den monotone postrock på Early Day Miners' nye album, Offshore, mangler kompromisløshed og originalitet. Pladen er simpelthen for pæn, poppet og poleret.
Cursive: Happy Hollow
Dynamikken er intakt, men smerten er på retur. Hvis man kan leve med det, er Happy Hollow endnu et rigtig godt Cursive-album, der ligesom The Ugly Organ er lidt tid om at spire. Men lader man det gro, blomstrer det for alvor.
DAT Politics: Wow Twist
De franske electronica-anarkister i DAT Politics har gradvist bevæget sig tættere og tættere på at blive poppede. Nu er forvandlingen fuldendt, og det har gjort gruppens musik langt mere tilgængelig – men bestemt ikke mindre energisk. Og det kan godt være lidt enerverende.
Sparks: Hello Young Lovers
De småtossede brødre Russell og Ron Mael har udsendt album nr. 20 under navnet Sparks. I grænselandet mellem genialitet og galskab har brødrene fundet en umådeligt storladen blanding af ukonventionelle popsange, musicaltendenser og symfoniorkester-indslag.
Sébastien Tellier: Sessions
Den 25-årige franskmand Sébastien Tellier har på sit tredje album valgt at samle et udvalgte sange fra sit bagkatalog samt et par nye og optage dem på en enkelt dag. Det er der kommet et smukt og sparsomt album ud af.
My Robot Friend: Dial Zero
Newyorker-produceren Howard Robot leverer på sit første fuldlængdealbum en helt eventyrlig og vældig danselysten omgang electro med klare paralleller til et band som Devo. Albummet er virkelig varieret og veldisponeret, og det er umuligt at komme i tanke om forslag til ændringer.
Subtle: Wishingbone
Remixplader er sjældent særlig uundværlige. Den tommelfingerregel ændrer det seks mand høje indiehiphopkollektiv Subtles mellemspil, Wishingbone, ikke rigtig på.
Aberfeldy: Do Whatever Turns You On
Skotske Aberfeldy indleder på Do Whatever Turns You On en charmeoffensiv med håndklap, pigekor og kantede guitarer. Denne opskrift er set mange gange før, og når den lykkes, er det som regel en uimodståelig oplevelse. I Aberfeldys tilfælde er der bare ét problem: De er middelmådige sangskrivere.
Marsen Jules: Les Fleurs
Minimalistisk, praktisk – og delvis god. Tyske Martin Juhl alias Marsen Jules har med Les Fleurs præsteret en underspillet ambient-plade, der veksler mellem medrivende meditation og kølig kedsommelighed.
The Submarines: Declare a New State
Et forhold mellem to musikere går i stykker, og sød – eller rettere halvkedelig – musik opstår. Historien bag Submarines' debutalbum er noget mere interessant end selve musikken, og den har i tilgift en happy end, hvilket ikke kan siges om albummet.
The Whitest Boy Alive: Dreams
For Erlend Øye er der andet i verden end norske træhuse og Kings of Convenience. Derfor har han skiftet Bergen ud med Berlin og dannet The Whitest Boy Alive, som med Dreams leverer 10 popsange tørrere end sommergræs i Kongens Have. Mantraet er "less is the new more".
Benni Hemm Hemm: s.t.
Islands nyeste musikeksport skiller sig kraftigt ud fra sine forgængere. Benni Hemm Hemms selvbetitlede debutplade byder nemlig på en ganske vellykket sammensmeltning af singer/songwriter-elementer og noget så atypisk islandsk som brassband-musik.
The Sound of Animals Fighting: Lover, the Lord Has Left Us
Et kuld medlemmer fra diverse punkbands har iklædt sig dyremasker og givet sig i kast med at skrive progressiv miskmask-musik. Det har resulteret i en plade, som er flere ting på én gang. Krævende: bestemt. Prætentiøs: i dén grad. Mislykket: overvejende.