"Med klynk skal klynk bekæmpes," virker til at være Turpins indgangsvinkel til deres selvproklamerede opgør med klynkerocken. Det virker dog ikke så overbevisende som ønsket, og i stedet bliver man hurtigt irriteret over de brokfyldte tekster. Der mangler simpelthen substans på En ny start.
Kresten Osgood og Hvad er klokken hylder på deres andet album noget så hverdagsagtigt som frimærket. Resultatet er et konceptalbum med 13 numre, der på den ene eller anden måde henviser til mærkerne. Det lyder umiddelbart interessant, men nyhedsværdien fortager sig dog hurtigt.
Kaada føjer endnu et interessant værk til sin i forvejen spraglede diskografi. Denne gang har han, som så mange før ham, skrevet filmmusik til en film, der ikke eksisterer - og det er han kommet godt af sted med. En smuk og associationsvækkende plade.
De aalborgensiske lykkeriddere albumdebuterer med en poleret plade, der oser af ungdommelighed. Det er en dekadent sexet opdatering af kølig 80'er-funk og tv-temaer. Desværre er meget af vildskaben fra deres debut-ep røget i svinget.
En koncertoptagelse af det tyske jazz-dub-band har med denne udgivelse fået en irriterende indpakning. Men hvis man ser bort fra det faktum, så viser udgivelsen et band, som giver plads til masser af stilarter, uden bandets musikalske univers sprænges. Og Tied & Tickled Trio imponerer som liveband.
Med sit andet Pajo-udspil er David Pajo gået i et rigtigt studie og har ladet computeren stå hjemme. Det er der kommet et meget fint singer/songwriter-album ud af. Albummet bugner af gode sange, som dog samlet set kan minde lidt for meget om hinanden. Derfor ville albummet have haft større berettigelse som en ep.
Eklekticisme i rockmusik er som oftest et udtryk for et manglende fokus, men svenske Per Svensson har med rødder i 80’ernes punk og under navnet The New Alchemy stor succes med samle flere af rockens inderlige stilarter uden af den grund at spille klovn eller lefle for avantgarden.
Jab Mica och El redder ikke verden, udtrykker ingen holdninger til sulten i den 3. verden, er ikke globaliseringskritikere og skildrer heller ikke verdens forfald. Duoen og deres venner spiller bare en munter electronica-udgave af musikken fra 80'ernes Fjernsyn for dig. Og det gør de aldeles fremragende.
Endnu en gang har den danske trio Amber slået sig sammen med en P.J. Harvey-producer, og endnu en gang har det ført til en skramlet, men afdæmpet plade. Trioen har skruet lidt ned for det melodiske, men bestemt ikke for det stemningsfyldte.
"Hmm. Der er minsandten brev fra udlandet," mumlede redaktøren, da han så sin post igennem. "Næ dog, det er en rejseberetning fra det vestlige Spanien. Og den handler tilmed om musik. Den må jeg læse," proklamerede han og lænede sig tilbage i læderstolen.
Scott Walker siger, at han altid har lange mareridtsdrømme. Og det er svært ikke at tro ham, straks de første toner af The Drift rammer trommehinden. For der er ikke skyggen af kompromis på pladens 10 skæringer, der derimod efterlader én fortvivlet og ude af stand til at forklare, hvad der rent faktisk er sket.
Headlights lægger med debutalbummet Kill Them with Kindness sikkert til i havnen for følsomme indiepop-bands, der giver sørgmodig, men catchy popmusik en lettere alternativ kant, hvad angår såvel arrangement som produktion. Elegant, smukt og kun momentvis anonymt.
Det er lige før, at der går lejrbålsstemning i den på Are You a Dreamer?, men Denison Witmer formår at holde sing-along-kvalmen på afstand med en stærk cocktail af akustisk guitar, banjo og harmonium. Er man til Sufjan Stevens, bør man give Denison Witmer en chance.
Kvindetrioen Erase Errata har med udgangspunkt i no wave og postpunk fat i en særegen lyd. Og med stærke politiske budskaber skulle der være lagt i ovnen til et rockende oprør. Men de gode intentioner fremstår noget uforløst.
