Efter et par spændende singler er marokkanske Meryem Aboulouafa klar med sit debutalbum. Meryem eksisterer et sted mellem atmosfærisk pop og elektronisk melankoli, men det er uden tvivl hendes vidunderligt indtagende og fuldstændig rene stemme, der stjæler showet.
Danske Death Machine har sendt et nyt album ud i æteren. Det er vedkommende, ubesværet og helt nede på jorden.
Sharon Van Ettens femte album er gennemtrængende, og forfriskende atmosfærisk i sit singer-songwriter univers – udgivelsen byder på nye lag og en mere eksperimenterende tilgang i hendes soniske teksturer, hvor det folkede udtryk er mindre udtalt end hidtil. Ettens lyrik er dog faretruende tæt på at blive overdøvet af nogle svulstige, elektroniske produktioner.
James Blake har med sit fjerde album Assume Form begået en genistreg af et lydkunstværk, der med en fuldkommen overbevisende nonchalance tryllebinder fra den allerførste henslæbende, melankoliromantiske vokalfrasering. Blakes elektroniske indieunivers viser sig i sin absolutte helstøbte topform.
Kærligheden banker på her på amerikanske John Grants fjerde soloalbumLove Is Magic, og det klæder både musikken og teksterne. Det vanlige elektroniske, eksperimenterende lydbillede forbliver intakt, mens tekstuniverset kredser om de helt store følelser.
Marie Keys tekster beskriver det banale på en tiltrækkende og intelligent måde. Og på Skanderborg kom fortællingerne og de elektroniske elementer fra I byen igen til deres ret til en følelsesfuld og modig koncert.
