Agnes Obel befinder sig fint i murder ballad-universet, men det ville være rigtig spændende, hvis hun gjorde det decideret uhyggeligt og hoppede i balladens sortnende vand. Musikalsk set, forstås.
Tag - indiefolk
Sam Amidon: I See the Sign
Sam Amidons fjerde plade er på et niveau, mange aldrig når. Problemet er bare, at han har udgivet en plade, der lige var en tand bedre og derfor kommer til at overskygge denne plades kvaliteter.
Simon Gylden: Debilitated Deliberations on Death – the Stoopid Old Anti-Pro Trilogy vol. 2
Jeg tror bare, jeg lader titlen svæve. Så kan du selv bestemme, om du vil læse en anmeldelse, der måske (ikke) giver mening…
Gigavolt: Hidden Kingdom
Danske Gigavolt leverer med Hidden Kingdom et folket, eventyrligt album, der sætter drømme og tanker i gang. Indimellem er det dog på grænsen til at blive langtrukkent.
Laura Veirs: July Flame
Der er ikke sket de store revolutionære tiltag fra Laura Veirs, siden man sidst hørte fra hende, men hvad gør det, når hun nu leverer overbevisende folkpop gang på gang.
The Amazing: s.t.
Hvis du trænger til blide toner i en stadig koldere tid, så søg mod vores svenske broderfolk. Her serveres folkrock og neopsykedelisk pop, der blidt masserer sjælen.
Devendra Banhart: What Will We Be
Devendra Banhart rejser ind i Santanas lysestage og begejstrer igen med sin nedbarberede lo-fi-folk.
Solander: Since We Are Pigeons
Since We Are Pigeons er en papvin, to guitarer, en mørk skov, et uldent tæppe, en at holde i hånden og nogle gode venner at grine sammen med. Since We Are Pigeons er dit livs bedste oplevelser komprimeret og set i skæret fra et lejrbål.
Alexi Murdoch: Time Without Consequence
Tv-producerdarling og singer/songwriter Alexi Murdochs debutplade udgives nu i Europa. Det er et værk, der blamerer skønhedens banaliteter, hylder monotonien og giver ordet kedsomhed nye, bredere og bedre dimensioner.
Bowerbirds: Upper Air
Bowerbirds benytter følgende ingredienser på Upper Air: vokaler, akustisk guitar, orgel, klaver, harpe, violin, kontrabas. En velkendt, fin folkcocktail med godkendt produktion, men pladen tilfører ikke genren en masse nye indtryk.
CocoRosie, 09.06.09, Den Grå Hal, København
CocoRosie leverede i den grad varen og fik publikum med sig i deres absurde musikteater, der bød på alt fra elektroniske samples over afrobeat til operalignende skønsang. Smukt!
Maria Taylor: Ladyluck
Det er sommerligt, let og hverken dybt eller transcenderende, men det er dybt charmerende. Og så er det vejr til det. På trods af de manglende musikalske revolutioner er Ladyluck et imødekommende væld af god indiefolk frembragt af en smuk, smuk stemme.
DM Stith: Heavy Ghost
David Stith er en mystisk mand, der interesserer sig for mystiske ting, men også for livets uafviselige genvordigheder. Med en utrolig stemme og solid klaverfolk har han skabt en plade, der lever på sin helt egen opstrakte dæmpethed, og resultatet er vældig godt og lidt fortryllende, uden at der går ’skovtrold’ i lortet.
E Bird: Real Tigers Made of Paper EP
Med denne håndfuld melankolske indiefolk-numre har den danske kvartet udsendt et varsel om, at der er en interessant fuldlængde på vej. Med Tue Eberts specielle sangstil og dunkle tekster rammer E Bird bittersødmens inderste væsen.
Grizzly Bear: Friend EP
Venner, bekendte og andet pak er inviteret med på Grizzly Bears nye ep, Friend, for at give deres bud på bandets sange. Men det er gruppens egne versioner, der imponerer med slæbende harmoni og en fornyelse, der ikke går på køb med den oprindelige vision for musikken. Et stærkt mellemstykke.
Iron & Wine: The Shepherd’s Dog
Iron & Wines tredje fuldlængdeudspil præsenterer sin lytter for et lydunivers, der er bredere og mere velproduceret end på bandets tidligere lo-fi indiefolk-udspil. Heldigvis går følsomheden og det inderlige, spinkle udtryk ikke tabt på vejen. Sam Beam leverer stadig kompetent varme på regnvåde novemberdage.
Bright Eyes: Cassadaga
Conor Oberst har igen dyppet inspirationssnablen i countrykilden og pennen i sindets mørke sider. Og på ny er der så meget dybde og kvalitet i musikken, at Cassadaga fortjener at blive voldspillet, også uden for teenageværelsernes. Min varmeste anbefaling til alle med interesse i alt. country og indie-folk.
Fog: Loss Leader EP
Fog er vokset fra at være Andrew Broders soloprojekt til at være en trio. Væk er de sidste rester af indie-hiphop, og erstatningen er en mærkeligt rodet omgang eksperimenter med folk og elektronik.
The Dust Dive: Asleep or Awake Walk
Bryan Zimmerman er vokset op i byen Olathe i USA. Og debutalbummet fra hans band handler mestendels om, hvor trøstesløst et sted byen er. Det gør Asleep or Awake Walk til et lavmælt album, der udtrykker desperation og melankoli. Og som ikke altid inviterer lytteren indenfor.
Bright Eyes: There Is No Beginning to the Story EP
Conor Oberst er tilbage med endnu en samling Bright Eyes-sange som næste skridt efter hans flirt med den hårdt rockende og anti-konsumeristiske gruppe Desaparecidos. På ny er Oberst klar til at dykke ned i folkmusikken, hvor følelserne bæres uden på tøjet.